Alle byvandringer varer

fra 5-6 kvarter.

Ønsker I et drikkestop indlagt

tager turen 2 timer.

• Rabat på 10% pr. billet gives til modtagere af mit nyhedsbrev på de to første billetter til en af de åbne byvandringer
  
• Gælder KUN for normalprisen minus entreer.
  
• Gælder ikke gavekort
  

Byvandringer

Herlige, historiske tidsrejser med  forunderlige fortællinger om København

I middelalderbyen København

Lig og lort i Kattesundet

Vi mødes på Rådhuspladsen foran Københavns Rådhus og hører om Metroudgravningerne. Her fandt arkæologerne bl.a. rester af en kirkegård fra 1000-1100-årene samt et stort bebyggelses- og håndværksområde fra midten af 1000-tallet og op til 1300-årene

Vi fortsætter over i Vartovs gård, hvor den højmiddelalderlige befæstning fra 1300-årene drejede rundt og fortsatte langs med havnen (nu: Løngangsstræde). Her boede Tycho Brahe i 1580´erne, hvor han brugte "det gamle byens tårn" til observatorium.

Vi går videre op gennem Kattesundet, der IKKE har navn efter døde katte eller en kongelig racekattepension, men som indtil omkring 1500 faktisk var navnet på hele kvarteret.

Området mellem Mikkels Bryggers Gade og Gammeltorv/Nytorv blev sidst i 1000-årene omgivet af en vold og en grav. De nyeste teorier er, at befæstningen omgav en tidlig kongsgård fra 1000-årene, og hvor den for længst forsvundne Sankt Clemens Kirke lå uden for. Måske var det dén kongsgård, som Absalon residerede i, inden han opførte sin bispeborg på Strandholmen.

Vi slutter på Strøget ved Mikkel Bryggersgade, hvor vi står oven på Sankt Clemens Kirke og kirkegård, og hvor Gravsoen fra Sankt Clemens med de rødglødene øjne og dårlige ånde i middelalderen skræmte livet af byens indbyggere ......... Og stadig gør det

Mødested: Rådhuspladsen foran Københavns Rådhus

Byvandringen tager ca. 5 kvarter

Fra den franske koks latrin i Pilestræde til Sankt Gertrud på Kultorvet

Vi mødes på hjørnet af Pilestræde og Strøget, hvor jeg kort fortæller om områdets historie.

Længere henne ad Pilestræde skal I høre om den franske kok Etienne Capion, som i begyndelsen af 1700-tallet havde en fransk restaurant i Pilestræde 8. Capion var ud over kok også teatermand.

Under en arkæologisk udgravning i 2004 fandt man en masse spændende ting på grunden, og blandt en latrin (lokum) fra Capions periode, hvor der var interessante madrester i.

Hvis porten ikke er lukket, går vi ind i den store baggård i Pilestræde, hvor der stadig er rester af Christian den 4. gjethus (kanonstøberi) fra 1610 i nogle af husene.

Vi fortsætter hen til Klareboderne, som oprindelig var strædet, der førte op til Sankt Clare kvindeklostret fra 1505.

Efter Reformationen blev klostret genbrugt som hhv. Kongelig Mønt, tysk kirke og kanonstøberi (gjethus).

Vi skal videre gennem Bjørnebrogade (Købmagergade), der i 1400-tallet fik navn efter slagterne, dvs. kjødmangerne, og stopper ved Rundetårn, hvor der efter sigende stadig er skjult en gammel Cyprianus (heksebog).

Turen slutter på Kultorvet, hvor jeg fortæller om endnu en spændende latrin, og selvfølgelig om hvorfor Sankt Gertrud aldrig nogenside var et kloster.

Mødested: Pilestræde hj. af Strøget ved Illum

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter 

Kanoner, gamle lokummer og frække fruentimmere i Pisserenden

Vi mødes på det lille torv foran Fiolstræde ved Nørreport, som indtil 1842 hed Skidentorv og uofficielt også hed Æggetorvet, fordi der i 1920-30´erne blev solgt æg og fjerkræ på torvet.

Vi går gennem Nørregade til Sankt Petri Kirke, der oprindelig er en sognekirken fra sidst i 1200-tallet. Kirken blev nedlagt efter Reformationen, hvorefter den blev brugt som kanonstøberi, indtil Frederik 2. i 1585 gav kirken til byens tyske menighed. Det er i gravkapellet fra 1680-erne, at Struensee i dag er genbegravet i en trækasse. I samme kapel ligger også tømrermester og brandchef Boye Junge, der sammen med sine folk i 1772 rejste skafottet til Struensee og Enevold Brandt. Det er vist ikke nødvendigt at sige, at man ikke bør vove sig ind i kapellet efter mørkets frembrud.

Vi fortsætter gennem Pisserenden forbi Valkendorfs Kollegium, som er Nordens ældste kollegium fra 1589. Herefter skal vi en tur i Teglgårdsstræde, som har navn efter byens første teglgård i middelalderen, og hvor de frække fruentimmere sad i vinduerne gennem hele 1900-tallet. Det sidste gik først på pension i 2003.

Vi slutter i Vestergade, der indtil ca. 1500 hed Smedegade. Her skal I høre om den lystige gæstgivergade, hvor man i dag kan blive slået til ridder, og om den arkæologiske udgravning i Vestergade 7, hvor fortælleren sad i et fantastisk lokum fra 1300-tallet, men den historie får I på byvandringen.

Mødested: Torvet foran Fiolstræde ved Nørreport

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Skomagere, døde dyr og klostre i Tyskemannegade (Strøget)

Vi mødes ved Absalon statuen på Højbro Plads, hvor I skal høre om havnen, som til sidste halvdel af 1300-tallet løb helt oppe langs med Læderstræde, Kompagnistræde og hen over Højbro Plads.

Havnen summede af liv langs med skibsbroen, hvor der lå massevis af skibe og småbåde på hver side af Højbroen. Sømændene skrålede, og lyden af glade dage og skønne damer bølgede ud fra drikkeboderne.

Langs med Tyskemannegade (Strøget) bevæger vi os hen til byens to klostre. Helligåndsklostret lå ud til byens travleste handelsgade, og her er stadig en smuk bygning tilbage.

Gennem Kringlegangen når vi ind til Gråbrødre Torv, hvor Gråbrødre Kloster eksisterede frem til 1530. En rest fra klostrets tid er munkenes fængsel, som i dag er en del af en restaurant. Og her får I selvfølgelig også et par gode kirkegårdshistorier.  

Vi fortsætter videre gennem den gade, som i middelalderen førte direkte op til Gråbrødrenes kloster, og herfra følger vi guldsmedenes, fiskernes, skomagernes og de andre håndværkeres fodspor, indtil vi når hen og slutter på til det lille torv på Strøget, hvor Vimmelskaftet starter. Og som til sidst i 1600-årene hed Skoboderne.

Mødested: Højbro Plads ved Absalon statuen

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Fiskerkællinger, lokumsstræder og forsvundne havnekajer

En munter tur langs med en del af Københavns middelalderhavn, hvor sømændene igennem tiden har drukket massevis af øl og brændevin hos de skrappe ølkoner, mens fiskerkonerne på Gammel Strand har råbt og skreget skældsord af hinanden.

København var simpelthen et brusende hav af rappenskralder og fruentimmere. På turen passerer vi københavns middelalderlige lokumsstræder.

Vi mødes på Vandkunsten, hvor vi nærmest står i middelalderbyens vandkant. Her lå byens vandmølle, Vandkunsten og en række farverier. Vandkunsten blev først opfyldt og indviet til torv i 1673.

Vi går videre ned til kanalen og frem til Nybrogade, der siden slutningen af 1600-tallet har været byens havnefront. Her skal I bl.a. se gamle klokketræk og en af byens ældste værtshustavler fra 1730 ”Hans Blasen i Pæretræet.”

Vi fortsætter hen til Gammel Strand, der ved store opfyldninger først blev havnefront fra sidste del af 1300-årene.  Helt op i 1700-tallet hed Gammel Strand stadig Ved Stranden, hvilket var navnet på hele havneområdet.

Mødested: Vandkunsten

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Fra Kong Hans´ Vingård til Store Færgestræde.

- Korsriddere og en grum historie om hestepærer

Foran Magasin lå middelalderens Østervold fra 1200-årene frem til 1647, hvor Christian den 4. sløjfede Østervold og satte gang i opførelsen af den nuværende Østervold.

I skal I høre om det København, som er dukket op af jorden under de seneste arkæologiske udgravninger i forbindelse med Metroudgravningen.

I skal se bagsiden af den kongelige vingård i Vingårdsstræde, der lå direkte ud til havnen, og som stadig eksisterer. Her dyrkede Kong Hans i begyndelsen af 1500-tallet vindruer i sin store have, og her blev der i 1520-erne slået kongens mønt i den kælder, som nu rummer Restaurant Kong Hans med de smukke hvælvinger.

Og så skal "møde" islændingen Jon Olafsson, der var bøsseskytte på Tøjhuset under Christian den 4, og som kan nogle fantastisk historier om livet i København mellem 1615-1623. Her får I historien om en meget dårlig vane blandt byens borgere, som for sjov smed hestepærer efter bønderne uden for byens porte.

Mødested: Kgs. Nytorv på hjørnet af Vingårdstræde

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Fra Valdemar Atterdags vandmølle til Roskildebispen gård.

Vi mødes på Vandkunsten, der indtil 1668 var "kanten" af havnen med vandmøller, en vandkunst, farverier og et gåsebryggeri. Først i 1673 blev området fyldt op og forvandlet til torvet Vandkunsten.

Vi går langs med havnegaderne fra sidste halvdel af 1300-tallet: Magstræde og Snaregade, hvor I får et par gode, historiske lokumshistorier.

Vi går videre til Badstuestræde, hvor Strandbadstuen lå, og hører om, hvorfor man holdt op med at tage bad i 1509.

Vi fortsætter gennem Jorcks smukke passage til Fiolstræde, gennem Dyrkøb og videre til  Roskildebispens kirke i Nørregade, hvor den katolske bispegård også lå i middelalderen.

Her residerede den magtfulde Roskildebiskop fra 1416 til 1536. Og måske er vi så heldige, at vi møder biskop Joachim Rønnows spøgelse. Rønnow er nemlig stadig sur, efter at han blev fængslet efter Reformationen i 1536.

Mødested: Vandkunsten ved springvandet

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Kunstnere, madammer og middelalderens Østervold.

Vi mødes foran kirketårnet på Nikolaj Plads, som er den eneste rest af Nikolaj Kirke, der ikke brændte ned under Københavns anden store brand i 1795.

Herfra går hen til hjørnet af kirken og stopper ved "hovedet" af Tauser - en af Minefeltets malere - og hører om kvarteret i Tausers tid (Ja, ja det er ikke middelalder men nutid.)

Vi passerer Lille Kongensgade, hvor Kongens Boder blev opført i starten af 1500-årene til dem, der var i kongens tjeneste, og fortsætter over Strøget, gennem Pistolstræde, der er den sidste af de gamle 1600-tals gyder. Og hvor de berygtede gyder Didrik Badskjærs Gang og Peder Madsens Gang engang lå. Her får I historien om de offentlige fruentimmere, som stod efter alder i de københavnske gader.

Vi slutter i kvarteret bag middelalderens Østervold, hvor der i baggårdene stadig er gemt smukke bindingsværkshuse.

Bemærk:

Pistolstræde lukkes, når forretningerne lukker i weekenden.

Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Fra Sankt Gertruds Kapel til Tyskemannegade

Vi mødes på Kultorvet. I middelalderen hed området mellem det nuværende Kultorvet og Gothersgade Rosengården. Her lå bl.a. Sankt Gertruds hospital, kapel og kirkegård, som NEJ aldrig var et kloster.

Vi fortsætter gennem de gamle gader til  Vognmagergade, der indtil ca. 1910 var et fattigt kvarter med værtshuse, slagsmål, lette damer og offentlige fruentimmere.Så blev den ene side af Vognmagergade og hele Brøndstrædekvarteret revet ned.

På turen skal I klappe de to hunde ved hundeporten, opdage kanonkugler og se elefantens røv.

Ved Gammel Mønt hører vi om Sankt Clare kvindeklostret fra 1505, der blev genbrugt som hhv. Kongelig Mønt, tysk kirke og kanonstøberi (gjethus).

I 1610 flyttede Christian 4. gjethuset hen til hjørnet af Pilestræde og Gjethusstræde (Sværtegade).

Vi slutter ved Østergade, der indtil ca. 1500 hed Tyskemannegade pga. alle de tyske indvandrere.

Mødested: Kultorvet ved springvandet.

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter 

Bremerholm skibsværft og hvorfor fa´en Fanden er løs i Laksegade.

Indtil omkring 1600 var øen Bremerholm adskilt fra København af det smalle sund Dybet.

Her lå et skibsværft fra senest 1500 til 1856. Det var her, at Kong Hans i 1510 besluttede at samle den danske orlogsflåde, så den kunne  ekviperes herfra. dvs. blive forsynet med proviant og våben.

Allerede sidst i 1500-tallet havde skibsværftet bredt sig til bag det nuværende Kongelige Teater og Kunstakademiet, og i 1600-årene kaldes området for Holmen og herefter Gammelholm.

På turen finder vi et par af Københavns hemmelige 1500-tals bygninger, der er godt skjult for offentligheden, nemlig resterne af den lange gule reberbane og Sejlhuset

Hvis vi skal se reberbanen, skal vi senest begynde kl. 17 ved Nyhavn, idet porten ind til reberbanen lukker dagligt ved 18-tiden og er lukket i weekenderne.

Vi fortsætter gennem Stærekassen og henover Kongens Nytorv, hvor Holmens Kanal oprindelig adskilte byen fra skibsværftet. Vi slutter i Laksegade, hvor Fanden efter sigende var løs i 1826 ....... Eller var det mon blot et spøgelse, som drillede beboerne.

Mødested: Foran Nyhavnskanalen til højre for trappen ned til kanalrundfarten

Læs beskrivelsen af Bremerholm skibsværft i min bog: Gader og mennesker bind 2

Byvandringen tager ca. 5-6-kvarter

Fra Børsen til Skipperboderne:

Broer, havneliv og offentlige fruentimmere.

Vi mødes ved Rytterstatuen på Christianshavns Slotsplads og kikker over på Børsen, der desværre brændte den 16. april 2024.

Oprindelig blev der inde på Børsen solgt eksotiske varer i små boder. Børsen var simpelthen 1600-tallets udgave af Fields og Fisketorvet.

Børsen blev opført på en kunstig skabt lang dæmning med havnekajer til begge sider, og vi forestiller os det lystige havneliv, som indtil omkring 1900 stadig florerede i kvarteret.

I skal høre om de mange Knippelsbroer, om mordet på Don Jørgen Ulrik i 1650-erne, og om husrækken ”De Syv Søstre” fra ca. 1650, der indtil 1901 stadig lå mellem Børsen og Knippelsbro. Men så rev Tietgen dem ned og opførte Privatbanken, hvorefter sømændene og havnelivet forsvandt og Ministerierne overtog området.

Vi skal hen til Holmens Kirke, der oprindelig var Bremerholms anden store ankersmedje. Bremerholm skibsværft blev opført i 1510 som orlogsflådens ekviperingshavn og eksisterede som flådehavn frem til, at Christian 4. i begyndelsen af 1600-talletflyttede orlogsflåden over i sin nyopførte Tøjhushavn. Herefter fortsatte Bremerholm med at være skibsværft, indtil det blev nedlagt i 1856.

Vi fortsætter over Holmens Kanal, som oprindelig var en voldgrav fra begyndelsen af 1600-tallet. Herfra går vi ind i det kvarter, hvor Bremerholms skibsværft oprindelig lå fra 1510 til midten af 1500-tallet. Området blev afløst af Kongens Have, indtil den i 1614 blev afløst af Skipperboderne, som var boliger opført for visse erhverv inden for Holmens faste stok. Kongens Have flyttede så hen til Rosenborg.

Ud over skibsværftet skal I også høre om de offentlige fruentimmere, alfonserne og værtshusene i Holmensgade, som i dag hedder Bremerholm efter den gamle holm og skibsværft og er en fin gade.

Mødested: Rytterstatuen på Christiansborg Slotsplads.

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Nyhavn: En kongedatter og et forsvundet hoved.

I 1673 åbnede Nyhavnskanalen med købmandsgårde og private havnepladser. Og NEJ den blev IKKE gravet af svenske krigsfanger!

Frem til begyndelsen af 1800-tallet "blomstrede" Nyhavn under den florrisante handelsperiode. Herefter ændrede kvarteret sig til en havneplads med værtshuse, logihuse og  hoteller, der var kendt af sømænd i alle verdensdele.

Vi mødes foran Nyhavnskanalen og går ind i Charlottenborgs gård, hvor der er mere stille. Her ser vi resterne af den botaniske have, der lå her fra 1775 og til 1870´erne. Herfra går vi gennem skyggesiden til Nyhavnsbroen og tilbage gennem Nyhavns solside.

Undervejs skal I blandt andet høre historier om rovmordet på gnieren Tønder, hvis morders digte bragte 1800-tallets romantiske pigehjerter i brand. Om et hoved, der på mystisk vis  forsvandt fra sin grav for senere at dukke op et helt andet sted, om guldmageren, som ikke kunne lave bly om til guld og endte i retten af samme grund. Og om kongedatteren Leonora Christines ankomst til København i 1663, efter at hun var blevet kidnappet i Dover.

Mødested: Foran Nyhavn ved siden af nedgangen til kanalbåden tæt ved Mindeankeret.

Bemærk:

Portene i Nyhavn lukkes ved 18-tiden og i weekenden.

Byvandringen tager ca. 5-6-kvarter

Operahuse og en adelig kidnapning

Vi mødes på hjørnet af Fredericiagade og Bredgade over for den senere Østre Landsret, der har en fortid som Operahus, blev opført i 1703.

Her skal I høre om det forsvundne Sankt Annæ kapel fra 1516, der siden gav navn til hele bydelen. Og om den uhyggelige brand i 1689 i operahuset ved slottet Sophie Amalienborg. Slottet var i øvrigt aldrig en forgænger til det nuværende Amalienborg.

Vi går ned gennem Bredgade og stopper ved Marmorkirken og videre til Odd Fellow Palæet, hvor I skal høre om kidnapningen af den unge skuespillerinde Mette Marie Rose i midten af 1700-tallet og se et gammelt 1700-tals klokketræk.

Hvis baggården til nr. 36 er åben, går vi ind og ser Den kongelige Silkemanukfakturfabrik.

Vi fortsætter igennem Sankt Annæ Passage, der blev opført 1916-18 efter inspiration i Roms smalle barokgader, og hvor der er den fineste jugendtelefonboks.

Vi slutter i Store Kongensgade ved Landgreven, hvor vi kan kikke over mod det sted i Borgergade, hvor bydelens ældste gade fra 1200-tallet, Helsingørsgade, lå indtil 1990-erne.

Indtil 1940-erne lå den smukke Møntergård, som i dag kan ses i Den gamle By i Aarhus, på hjørnet af Borgergade og Helsingørsgade.

Mødested: Hjørnet af Fredericiagade over for tidligere Østre Landsret ved Bredgade 

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Slotsholmens historie:

Fra Kongens kålhave til Skidenstræde

Vi mødes lige indenfor porten til Kongens Have, hvor jeg fortæller om Christian 4.s nye bydel, Ny-København, med Nyboder og Sankt Annæ Rotunde (hans monumentale rundkirke)

Vi går gennem Kongens Have og høre om havens historie og Rosenborg. Her faldt en ung rigshovmester i voldgraven og druknede, her går Christian den 4. stadig rundt og spøger, og her passer Frederik 4. på sin smukke venetianske glassamling.

Herefter passerer vi Gothersgade, som er den gamle Østervold frem til 1647, og fortsætter videre gennem Landemærket, hvor der stadig står nogle spændende, gamle bindingsværkhuse, som ikke faldt for de mange nedrivninger.

Ved Rundetårn stopper vi og høre videre om Christian den 4.s kirke og observatorium, mens vi kikker på Regensen.

Herfra fortsætter gennem Krystalgade, der tidligere hed Skidenstræde, forbi Synagogen og slutter ved Fiolstræde.

Mødested: Indgangen til Kongens Have på hjørnet af Sølvgade & Øster Voldgade.

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Nyboder, Rotunden og de frække fruentimmere i de forsvundne gader

Vi mødes foran Metroen i Store Kongensgade, hvor I skal høre om Store Kongensgade Fajancefabrik og begyndelsen på Christian 4.s nye bydel.

Herfra går vi gennem Hindegade til Borgergade, hvor I får historierne om Borgergade-Adelgade-kvarteret med de offentlige fruentimmere og de forsvundne gader Prinsensgade og Helsingørsgade.

Vi runder Klerkegade, og ser den flotte bygning, som i 1868 blev opført som logebygning for Frimurerordnen. Og forsætter gennem Adelgade til Fredericiagade, hvor I skal høre om Christian 4.s Sankt Annæ Rotunde, som var en gigantisk rundkirke og kikke ind gennem ruderne til det gamle Sankt Pauls Apotek med det flotte glasloft.

Vi fortsætter over i den eneste gade i bydelen Ny-København, som er en rest af Christian 4.s  stjerneformede byplan, og slutter i Nyboder, hvor I skal høre om Christian 4.s Nyboder, som i 1630-erne netop blev bygget efter den oprindelige stjerneformede byplan fra 1620-erne.

Hvis I ønsker det, kan jeg afslutte med en ret ulækker Nyboderhistorie.

Mødested: Foran Metroen i Store Kongensgade.

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Tegning af Johannes Bojesen 2021 fra Københavns forunderlige historie.

Slotsholmens historie:

Forsvundne slotte, mystiske tunneler og Christian 4.s  krigshavn

Vi mødes på trappen foran Højesterets bygning

inde i Prins Jørgens Gård, hvor I skal se rester fra det det Andet Christiansborg.

Herfra går vi hen foran Thorvaldsens Museum, hvor I bl.a. skal høre om Store og Lille Skarnholmene, som i 1600-tallet voksede sammen med Slotsholmen.

Vi fortsætter ind på Ridebanen, der tilhører det Første Christiansborg, hvor kronens heste har deres daglige liv.

Gennem en passage kommer vi til Folketingsgården og ser det meget ombyggede Kunstkammer fra 1673.

Turen slutter i Bibliotekshaven, der oprindelig var Christian den 4.s imponerende krigshavn, hvor hans orlogsskibe blev ekviperet. Tøjhushavnen menes at være inspireret af Venedigs mægtige Arsenal.

Undervejs fortæller jeg også om mystiske underjordiske tunneler og labyrintiske gange. Om hvorfor døren ind til Statsministeriet er så lav. Om heste og frøer, som ikke er prinser, selv om man kysser dem om meget mere.

Mødested: Christiansborg: Trappen foran Højesteret i Prins Jørgens gård

Byvandringen tager ca. 5-6-kvarter

Ønsker I at høre om Absalons Borg og Københavns Slot, så vælg i stedet en tur i Ruinerne under Christiansborg

Christianshavns historie:

Tegning af borgene af Lykke Ingeborg Mitchell 2008 fra min bog: Gader og mennesker bind 2

På tidsrejse i Ruinerne under Christiansborg:

Absalons Borg og Københavns Slot

Under Christiansborgs Slot ligger ruinerne af biskop Absalons borg (1167-1369) samt resterne af Københavns Slot (1380´erne til 1731), hvor man skal passe på ikke at falde igennem tidshuller eller støde ind i de uhyggelige spøgelser, som gennem århundreder har vandret hvileløst omkring.

På turen gennem ruinerne skal I høre om, hvordan biskop Absalons borg måske "så" ud inde bag den høje, hvide ringmur, der flere steder stadig omgiver den gamle borg.

Her var værksteder og økonomibygninger som bagers, bryggers og stegers. Og her var palatiet, der var borgherrens bolig, et kapel og boliger til borgens folk.

Undervejs skal I se tre brønde og resterne af en "hemmeligheder", dvs. et middelalder lokum med dertil hørende lokumshistorier.

Vi stopper ved ruinen af det berygtede fængsel Blåtårn på Københavns Slot, hvor fangehullerne hed Troldhullet og Den mørke Kirke. I disse mørke fængsler sad politiske fanger og andre kriminelle. Her fortæller jeg historien om Leonora Christina, der sad indespærret i næsten 22 år.

Mødested: Indgangen til Ruinerne inde i den indre slotsgård, som vender ud mod Ridebanen

Entre til besøg i ruinerne skal lægges oven i prisen. P.t. 50,-kr. pr. person, hvis vi er en gruppe

Vigtigt: Ruinerne lukker kl. 17.00, og da turen tager ca. 1½ time, skal I senest starte kl. 15.00

Christianshavn:

Brobisser, svalegange og en skotsk skibsbyggere

Vi mødes i Strandgade i den ende, hvor Christians Kirke ligger. Strandgade er Christianshavns oprindelige havnegade. Her får I historien om Grønnegårds Havn og Christianshavns grundlæggelse for mere end 400 år siden.

I skal høre om de smukke renæssancegårde, hvor købmændene havde deres private havne foran deres prominente købmandshuse. Og I får en historie om den skotske skibsbygger David Balfour, der ikke byggede på klamp men efter skibstegninger.

Vi går vi gennem Strandgade og ser de gamle købmandsgårde og baggårde med og uden bindingsværk. Forhåbentlig kommer vi ind i en af dem, hvor I skal se en lukket svalegang. Her boede maleren Vilhelm Hammershøi i 1898-1908, og her malede han omkring 66 af sine interiørbilleder.

Vi runder Sankt Annæ Gade og ser et lille bitte hus = en bod fra ca. 1630 og når frem til Wildersgade, hvor vi krydser fingre for, at porten ind til Brænderigården er åben.

På byvandringen ser i fire svalegange: En lukket svale, en åben svale, en lukket svale på stylter og en "forsvundet" svale, som dog stadig kan ses ....... Og jeg lyver ikke :-)

Vi slutter ved Christianshavns Kanal tæt ved Torvegade. 

Bemærk:

Flere af baggårdene lukkes kl. 18.00 og i weekenden.

Mødested: Strandgade 3 ved Henning Larsens portal

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter

Christianshavn:

Tugthusslaver og en kærlighedshistorie, der endte i tårnet.

Vi mødes i Sankt Annæ Gade foran indgangen til Vor Frelser Kirke, hvor I får en kort intro om grundlæggelsen af Christianshavn i 1618.

Bagefter skal I høre om fængslet Tugt, Rasp og Forbedringshuset med fangeoprør og halshugning på Amager Fælled, der begyndte som Børnehus og endte som Kvindefængsel - Måske har din oldemor eller tippe været en tur forbi en celle :-)

Vi kaster et blik på Christian den 5.s Vor Frelser Kirke og hører om en kærlighedshistorie, der til sidst endte indmuret i tårnet. 

I Sankt Annæ Gade passerer vi Cul de Sac, der ligger oven på en gammel kirkegård,  og på turen hen mod det gule vagthus fra 1720-erne passerer vi det sted hvor gården Skibet indtil 1930-erne lå i det gamle Torvegade. Skibet er i øvrigt beskrevet i bogen "Fra Piazza del Popolo" af Wilhelm Bergsøe fra 1867.

Vi kikker på det sted, hvor Christian den 4.s befæstning er afmærket og forestiller os alle de møller, som gennem tiden stod oven på volden. I dag er kun en rest af en gammel voldmølle bevaret under navnet Lille Mølle.

Så krydser vi Torvegade og går igennem to spændende baggårde, hvor I bl.a. skal se en fantastisk svalegang. Der er TALEFORBUD i baggården :-) 

Vi slutter ved kanalen og ser på de smukke 1600-tals huse, som gennem tiden er voldsomt ombygget.

Bemærk:

Flere af baggårdene lukkes kl. 18.00 og i weekenden.

Mødested: Sankt Annæ Gade foran indgangen til Vor Frelser Kirke

Byvandringen tager ca. 5-6 kvarter