Beskrivelse af byvandringen:

Bremerholm Skibsværft
I middelalderen var øen Bremerholm adskilt fra København af et smalt sund, som blev kaldt for Dybet. Dybet var nu ikke særlig dybt, og allerede i slutningen af 1500-tallet havde man opfyldt Dybet, så Bremerholm var blevet en del af København. Fra ca. 1500 til 1856 husede Bremerholm orlogsflådens skibsværft. Efter nedlæggelsen opstod bydelen Gammelholm på den gamle skibsværftsgrund.

Vi mødes foran Nyhavnskanalen, hvor skibsværftet indtil 1856 lå bagved Nyhavns skyggeside.

Herfra skal vi se to af Københavns hemmelige 1500-tals bygninger, som ligger godt skjult for offentligheden: Nemlig resterne af den lange gule reberbane nævnt i 1555 og Sejlhuset fra 1579.

I 1510 besluttede Kong Hans at samle den danske orlogsflåde i København, og Bremerholm blev udvalgt som det sted, hvor skibene skulle ligge fast og ekviperes fra. Samtidig var der skibsværft på øen, så skibene kunne holdes ved lige. Det var første gang i Danmarkshistorien, at flåden fik en fast plads i en by, da det tidligere var købstæderne, som skulle stille ekviperede skibe og mænd til rådighed for kongen.

På Bremerholm var der værksteder, reberbaner, et tøjhus, et stort bryghus og en ankersmedje (nu Holmens Kirke). Borgerne i København skulle bidrage til flådens skibe med blandt andet øl og brød.

Vi runder Stærekassen, der er en art deco-bygning fra 1931. Stærekassen blev opført som radiohus og Det Kongelige Teaters nye talescene. Teatret blev allerede opgivet i 1933, men da det nye Radiohus stod færdigt på Rosenørns Allé i 1945, kom bygningen tilbage til teatret. Først efter en del ombygninger blev Stærekassen i 1957 atter inddraget i driften.

Herefter gør vi holdt ved Brønnums dekorative hus og hopper igennem en tidsport tilbage til 1860´erne, hvor vi møder H.C. Andersen, Edward Grieg og Bournonville, der er på vej til middag hos Martin og Terese Henriques.

Efter at have krydset Holmens Kanal, som oprindelig var en kanal, der adskilte byen fra skibsværftet, til Kongens Nytorv, gør vi holdt oven på middelalderens Østervold.

Byvandringen slutter i Laksegade, hvor Fanden åbenbart var løs i 1826 ......... I hvert fald hørtes en dyrisk knurren og umenneskelig latter, mens der gennem de smadrede vinduer i nummer 15 blandt andet blev smidt kartofler efter de skræmte forbipasserende.