I kommer ind på en mail, hvor I så skriver til mig:

I kan ikke betale, før vi har skrevet sammen.

HUSK AT

Skrive dato og antal.


Vigtigt:

Ved egne afbud refunderes beløbet for billetterne ikke.

VIGTIG VIDEN

  • Gavekortet gælder til alle åbne byvandringer, hvor der er ledige pladser.
  • Entreer skal betales særskilt.
  • Der er ikke rabat på gavekort
  • I skal selv huske at tilmelde jer en byvandring. Se linket på gavekortet.
  • Gavekortet er gyldigt i 1 år efter udstedelsesdatoen til de gældende byvandringer.
  • Gavekortet kan IKKE forlænges, selv om I har glemt at tilmelde jer en byvandring.
  • Rabat på 10% pr. billet gives til modtagere af mit nyhedsbrev på de to første billetter.
  • Gælder KUN for normalprisen minus entreer.
  • Gælder ikke gavekort

Tidsrejse i Ruinerne under Christiansborg:

Absalons Borg og Københavns Slot

Se datoerne nedenunder


Pris: 269 kr. 

Inklusiv entre på 80 kr. til Ruinerne.

(Entréen til Ruinerne er desværre steget med 15 kr. pr. 8.4.2024)


Ønsker du selv at købe entre til Ruinerne på 80 kr., så er prisen:

189 kr.

Vigtigt: Husk at købe entre selv.


 Mødetid:

10:15 eller 12:15


VIGTIGT! VIGTIGT!

Husk at komme til mødetiden, hvis I har købt billet inkl. entre, da jeg skal købe entrebillet til jer

Mødested: 

Udenfor indgangen til Ruinerne i den indre slotsgård, som vender ud mod Ridebanen.

Gå igennem Kongeporten og drej til højre. Her finder I trappen ned til Ruinerne.

(I kan tage metroen til Gammel Strand).

Aflysning

  • Byvandringerne aflyses IKKE pga. regnvejr, kulde, sne eller blæst.
  • Kun ved vilde orkaner, tsunamier eller fjendtlige invasioner fra rummet overvejer jeg at aflyse.
  • HUSK paraplyer og regntøj.


Egne afbud

  • Ved egne afbud refunderes billetterne ikke.
  • De kan heller ikke byttes til andre datoer eller nye byvandringer.
  • Men I er selvfølgelig altid velkommen til at videregive jeres billetter til andre.

NYT! NYT!

Den forsvundne biskop


Køb et oplevelsesspil og leg tidsdetektiv i middelalderens København.

Rejs tilbage til år 1170 og løs mysteriet om, hvem der har stjålet biskop Absalons magiske skakbrik.


Læs mere HER, hvor du også kan købe turen

Kan købes som hæfte for: 299 kr. + forsendelse

Eller som

fixed e-pub / pdf. for: 279 kr.

      2024:

      November

      • Lørdag den 16. november kl. 10:30-12
        Ledige pladser
      • Lørdag den 16. november kl. 12-14:30
        Ledige pladser


      • Lørdag den 23. november kl. 10:30-12
        Ledige pladser
      • Lørdag den 23. november kl. 12-14:30
        Ledige pladser


      2025

      Februar

      • Lørdag den 1. februar kl. 10:30-12
        Ledige pladser


      • Lørdag den 1. februar kl. 12:30-14
        Ledige pladser


      • Lørdag den 22. februar kl. 10:30-12
        Ledige pladser
      • Lørdag den 22. februar kl. 12:30-14
        Ledige pladser


      Marts

      • Lørdag den 1. marts kl. 10:30-12
        Ledige pladser


      • Lørdag den 1. marts kl. 12:30-14
        Ledige pladser


        Opdateres løbende

        Beskrivelse af rundvisningen


        TAG MED PÅ EN SPÆNDENDE TIDSREJSE i dybet under Christiansborg Slot på Slotsholmen, hvor vi sammen suser tilbage i historien til middelalderens og renæssancens borganlæg ……… Altså, selvfølgelig hvis I tør……….. Hernede hænger fortiden fast, og hvileløse sjæle kaster deres lange, mørke skygger rundt i Ruinen.


        Måske mærker i det kølige pust fra en af de mange, der aldrig slap ud fra et af de dystre fangehuller i Blåtårn. Måske er det biskop Absalon eller Leonora Christina, som efter sigende stadig vandrer rundt i de blafrende lysskær. Eller måske er det endda personen, som står ved siden af jer og lytter til Hannes fortællinger, som ikke hører hjemme i nutiden.


        ...............................................

         

        Under Christiansborgs Slot finder I de ca. 3000 m2 borgruiner fra Absalons Borg og Københavns Slot. Gennem middelalderen beskyttede borgene den blomstrende handelsby København mod fjendtlige angreb, som ofte kom fra Hansestæderne.


        Saxo fortæller, at Absalon opførte sin nye bispeborg fra 1167. Da den i 1368 var ca. 200 år gammel, blev København angrebet af det tyske Hanseforbund. De brændte byen af og afsluttede angrebet i 1369 med at rive Absalons Borg ned.

         

        Rundt om den nedrevne borg gravede man en stor voldgrav og smed jordfylden oven på ruinen af Absalons Borg. På toppen af denne blev Københavns Slot opført, og den nye borg stod færdig i 1380-erne.


        Gennem tiden fik Københavns Slot en masse om- og tilbygninger, indtil det til sidst ikke kunne bære mere. Så i 1731 rev Christian 6. slottet ned og opførte i stedet et smukt barokslot, som blev kaldt for Christiansborg Slot.

         

        I middelalderen fungerede en borg som et helt lille samfund, der skulle kunne overleve en længere tids belejring. Derfor var det blandt andet vigtigt at have gode brønde, forrådskamre m.m.


        I ruinerne fra Absalons Borg ses stadig rester af økonomibygningerne (bagers, bryggers og stegers) samt tre brønde. Vi stopper ved afløbet fra en "hemmelighed" og forestiller os den ikke så liflige duft fra datidens lokummer. Vi ser ruinen af Bagertårnet, som frem til midten af 1500-tallet også fungerede som krudttårn. Og vi ser nogle fornemme granitsøjler fra en af borgens fornemme bygninger.

         

        Inden I slipper ud af Ruinens mørke, stopper vi ved  Blåtårn, som var et berygtet fængselstårn på Københavns Slot.


        Her skal I høre om de uhyggelige, mørke og fugtige fangehuller med navne som Troldhullet og Den mørke Kirke, hvor politiske fanger og andre kriminelle ofte sad indespærret i mange år - og selvfølgelig om kongedatteren Leonora Christina, der var kongefamiliens personlige fange i næsten 22 år.