Beskrivelse af bogen:

I 1728 og i 1795 brændte København. I forbindelse med genopbygningen efter den første brand i 1728 regulerede og rettede man det gamle gadenet til, hvorved dele af renæssancens og det middelalderlige gadenet forsvandt, mens nye gader kom til. 

Bogen er en historisk vandring tilbage til det København, der eksisterede før 1728, og en gennemgang af en tidsperiode i København, som ikke behandles så ofte i bøger. Den er opdelt efter kvarterer, så læseren aktivt kan bruge den ved sin egen tur gennem byens stræder og gader. For selv om København ikke skilter med sin fortid før 1728, så findes den stadig mange steder i både gader, gadenavne, torve og bygninger.


Bogen er rigt illustreret med både gamle stik, kort, malerier, kalkmalerier og fotografier fra både fortid og nutid. Ligesom der er tekstbokse til citater, faktabokse og en ordliste, hvor datidens forskellige begreber forklares. Bagerst i bogen er en litteraturliste og en tidstavle. På grund af sin pædagogiske opbygning og indhold vil den også  kunne bruges i de ældste klasser i skolen.


Det er en populær-videnskabelig publikation, der henvender sig til alle med interesse for Københavns historie både ikke-fagfolk og fagfolk. Bogen bygger på et stort researcharbejde, men på grund af sin populære udformning så er de historiske og arkæologiske kilder skrevet ind i teksten og ikke som fodnoter.


Henvisningerne til de originale kilder i teksten er årstal, hvilket giver den kreative læser en mulighed for selv at finde kilderne på blandt andet den fantastiske hjemmeside www.eremit.dk, hvor hele Kjøbenhavns Diplomatarium er lagt ind. 

 

Forlaget TYRA 2017: Hanne Fabricius

Omslag og grafisk tilrettelægning: Lykke Ingeborg Mitchell, IC Design.

Kontakt: Lykke@ic-design.dk

 

Tidligere udgave:

Aschehoug Forlag. Forlagsredaktion 2006: Per Kølle og Stig Nielsen 2006

Omslag og grafisk tilrettelægning: Lykke Ingeborg Mitchell, IC Design.

Kontakt: Lykke@ic-design.dk

 

Foredrag & byvandringerne med relation til bogen

Se under min Kalender


Eller book dem under:

Foredrag: København

og

Byvandringer: København

Lektørudtalelse

Flot tilrettelagt bog med en opdeling i kvarterer, der gør det muligt at benytte bogen som forberedelse til egne byvandringer eller blot til en gåtur i lænestolen.

Uddrag af lektørudtalelse af Hans Michelsen 20.10.2006 DBC.