Beskrivelse af byvandringen

Vi mødes ved statuen af Lurblæserne på Vester Voldgade ved siden af Rådhuspladsen.

Under de store Metroudgravninger på Rådhuspladsen fandt arkæologerne spor efter en kirke og en kirkegård fra 1000-1100-årene samt det største middelalderlige bebyggelses- og håndværksområde, som til dags dato er fundet i København. Området tolkes som det tidligste København med en funktionstid fra første halvdel af 1000-tallet (sen vikingetid) til op i 1300-årene (middelalder). Under udgravningerne på Rådhuspladsen dukkede også middelalderen og renæssancens befæstninger frem med flere byporte, som havde afløst hinanden.

Vi går langs med middelaldervolden over til Vartov, hvor kong Frederik 2. i 1560 anlagde et farveri på grunden, deraf gadenavnet Farvergade.Inde i Vartovs gård drejede  middelalderbefæstningen og fortsatte langs med nutidens Løngangsstræde, der var datidens kystlinje. Under en af Vartovs bygninger ligger ruinen af et rundt fæstningstårn, som Tycho Brahe i 1580´erne benyttede til observatorium.

Vi fortsætter hen til Hestemøllestræde og op til Kattesundet, der IKKE har navn efter døde katte, en kattepine eller en glemt kongelig kattepension. Indtil omkring 1500 hed hele det nuværende Vester Kvarter fra Vandkunsten og op til Vestergade Kattesundet, og langs med havnen lå vandmøller, et glasværk og flere farverier. Ligesom byens hestemøller og bøddel boede i Kattesund-kvarteret

Mellem Vestergade, Mikkel Bryggersgade, Gammeltorv og Nytorv blev der omkring 1100 opført et hesteskoformet voldanlæg med en voldgrav. Voldanlægget var åbent ud til havet, og det blev sløjfet af biskop Absalon i sidste halvdel af 1100-tallet. De nyeste teorier er, at voldanlægget omgav en tidlig kongsgård fra 1000-årene.

Biskop Absalon grundlagde aldrig København, da det var en større by, som han fik efter 1157 af kong Valdemar den Store. Måske boede biskop Absalon i den gamle kongsgård, når han besøgte sin by Købmændenes Havn. Og måske syntes Absalon at den gamle kongsgård ikke var moderne nok, siden han opførte sin store bispeborg på Strandholmen fra 1167-1171.

Under nutidens Strøget stod den for længst forsvundne Sankt Clemens Kirke, der dateres til midten af 1000-tallet. Kirken blev nedlagt som sognekirke under Reformationen i 1536. Dermed forsvandt også den store kirkegård, hvor den uhyggelige Gravso med de rødglødende øjne, strittende børster og dårlige ånde i middelalderen skræmte livet af byens indbyggere......... Og det fortælles, at det gør gravsoen ganske vist stadig..... Tør I gå med på byvandringen?

Byvandringen slutter i Mikkel Bryggers Gade tæt på Strøget.