Istedgades historie 

Istedgade overgi´r sig aldrig!


Foredraget er en generel rundtur gennem de mange historier fra min bog: Istedgade. Porten til Vesterbro.

 

Med udgangspunkt i Gasværksvej kravlede Istedgade fra 1858 som et par lange arme ned mod Reventlowsgade, som den nåede i 1880-erne, og samtidig ud mod Enghave Plads, som den først ramte omkring 1900.


Via gamle kort og massevis af billeder fortæller foredraget om udviklingen i og omkring Istedgade, som i starten havde den skønneste havudsigt kun afbrudt af banevolden, hvor lokomotivet Odinekspressen mellem 1847-1864 tøffede lystigt af sted mod Roskilde.


I skal høre om de store boliger, små stiftelseslejligheder, arbejdernes lejekaserner og artistpensionaterne. Om den nu rørlagte, stinkende Rosenå, som var garvernes og slagternes affaldsrende. Om de fornemme Skydebrødre, der prøvede at stoppe Istedgades udvikling med en bro, men i stedet fik en fupmiddelalder borgmur i gotisk Robin Hood stil.


Om de barske slagtere og værtshusene, som var tæt forbundne, fordi slagterne drak lidkøb. Om butikkerne, artisterne fra alverdens lande, Liva Weel, panserbasserne og Ellehammer, der byggede den første flyvemaskine i en baggård til Istedgade.


Og om Folkestrejken i 1944, hvorfra det påstås, at sloganet Istedgade aldrig overgi´r sig stammer fra.

 

Varighed: 2 x 45 min

 

Se: Istedgade-bog

Istedgade. Porten til Vesterbro


Den historiske baggrund for Istedgade, og hvordan området så ud indtil midten af 1800-tallet

 

Foredraget gennemgår de historiske kort for Vesterbro tilbage fra slutningen af 1600-tallet og op til sidst i 1800-tallet og fortsætter med et væld af gamle og spændende illustrationer.

 

Der fortælles om tømmerhavnen, banegårdene, Istedgades forhindringer som den Stinkende Rosenå og de fornemme men stivnakkede kongelige skydebrødre.

 

Om butikkerne, og selvfølgelig om slagterne, som engang var Vesterbros ukronede konger.

 

Første del af en foredragsrække på tre foredrag, der også kan holdes enkeltvis.

 

Varighed: 2 x 45 min

 

Se: Istedgade-bog


Dagligliv i Istedgade i 18-1900-tallet


Et foredrag fuld af skønne billeder og med beskrivelser af en ikke så svunden tid, hvor stegte koyvere var en delikatesse

 

Dagliglivet i Istedgade ude på det nybyggede brokvarter var ofte råt, koldt og fattigt.

 

 Men der var også lysglimt i hverdagen som lørdag aften i Istedgade, der nærmest var en ugentlig festaften.

 

I baggårdene og gaden legede børnene, og når lirekassemanden kom på besøg, blev der danset lystig i de trange og mørke gårde.

 

I forhusene boede de lidt mere velstillede arbejderfamilier, mens de fattige boede i bittesmå lejligheder i baghusene, der ofte var korridorejendomme, og med stinkende lokummer og skraldespande lige uden for deres køkkenvinduer.

 

Anden del af en foredragsrække på tre foredrag, der også kan holdes enkeltvis.

 

Varighed: 2 x 45 min

 

Se: Istedgade-bog

 

Foredrag for børn

Artister, forlystelser og offentlige fruentimmere i og omkring Istedgade i 1800-1900-tallet


Foredrag med skønne billeder af datidens lystige liv og lette københavnske damer på Vesterbro.

Ikke kedeligt!!

 

Foredraget fortæller om de offentlige fruentimmere og den offentlige prostitution fra 1874-1906, og hvorfor der først kom offentlige piger i Istedgade i 1906.

 

Det gennemgår artistkvarteret og gadens mange biografen, hvoraf de to første pga. deres ringe størrelse blev kaldt for "Loppen".

 

Den sidste del af foredraget er kun værtshuse og cafeer med massevis af billeder.

 

Tredje del af en foredragsrække på tre foredrag, der også kan holdes enkeltvis.

 

Varighed: 2 x 45 min

 

Se: Istedgade-bog


De levende og de døde og en tidsrejse


Hvordan var det at bo på Vesterbro i gamle dage?

 

Dengang hvor der på et enkelt husnummer med et forhus og tre-fire side- og baghuse nemt bo op til 400 mennesker i de bittesmå lejligheder?

 

Her boede familier med fire til ti børn i små, kolde et- og toværelses lejligheder, og alle brugte de fælles lokummer (retirader) i de mørke, ildelugtende baggårde, hvor hvæsende katte og bidske rotter sprang om benene på dem. Det var ikke unormalt med tolv lokummer kun 200 mennesker.

 

Foredraget afsluttes med et hop tilbage til pesthuskirkegården fra 1665 og galgebakken fra 1622, hvorefter vi "springer" op i nutidens Vesterbro, hvor vi følger de tre Vesterbrobørn Margrethe Hatt, Thea Borch og Sigurd Rama fra min historiske fantasybog Øgledronningens forbandelse på deres farefule eventyr tilbage til biskop Absalons København med oplæsning af et kapitel fra bogen.

 

Se: Tidsdetektiverne 

 

Vesterbros historie

Vesterbros historie


Mange daterer Vesterbro til 1614, da Christian den 4. udviklede bebyggelsen på Vesterbro til Vestre Forstad.

 

Men Vesterbro er lang ældre, og der har formentlig ligget spredte gårde lige så længe som den gamle landevej har ført landsbyernes bønder ind til markedspladsen Havn.

 

I 1266 nævnes byens pesthus for første gang - den senere Sankt Jørgensgård, der gav navn til Sankt Jørgens Sø.

 

Fra 1400-årene hører vi om borgernes kålhaver uden for Vesterport. Det var borgernes køkkenhaver, som man lidt efter lidt flyttede udenfor voldene pga. pladsmangel i den voldomkranste middelalderby. Man kan næsten kalde dem for middelalderens kolonihaver.

 

I 1500-årene flyttede de første rebslagere og møllere udenfor byens vold, og i 1600-tallet opførte Christian 4. Retranchement.

 

I skal  hører om møllerne, slagtergårdene, Trommesalen, værtshusene, retterstedet og Københavns banegård.

 

I 1800-årerne tog udbygningen af Vesterbro fart. Årsagerne var flytningen af den militære demarkationslinie i 1852, sløjfningen af portene i 1856 og industrialiseringen med den massive indvandring fra land til by.

 

Varighed: 2 x 45 min


Ind til byen:

Fra Valby Bakke til byens torv


Via historier og billeder ”vandrer” vi som en Valbybonde ind til byens torv på Gammeltorv.

 

På turen vises massevis af billeder af alle de ting, som bonden mødte på sin vej ind ad den gamle Roskilde landevej og Vesterbrogade.

 

Landevejen løb parallelt med Rahbeks Allé fra hønsekræmmerbyen Valby til Vesterport, der indtil 1857 stod på den nuværende Rådhusplads.

 

Undervejs passerer vi gæstgiverierne, kroer, møllerne, slagtergårde og retterstederne.

 

I skal høre om den skumle skarpretter Sejstrup, der boede i en villa på Vester Fælledvej 82 og var Danmarks sidste skarpretter.

 

Tobaksplantagerne "Håbet" og "Friheden"

 

Pesthuset og kirkegården

 

Reberbanerne

 

Christian 4.´s Retrenchement med den stinkende Rosenå.

 

Pjerrot og Vesterbros Morskabsteater.

 

Varighed: 2 x 45 min


Gæstgivere, gøglere og forlystelser på Vesterbro


I 1577 forbød rigshofmester Valkendorf de københavnske slagtere at slagte deres dyr indenfor middelaldervolden.

 

Årsagen var, at slagteraffaldet var ”urenligt og sygdomsfremkaldende,” og i stedet opførtes et slagtehus og 14 slagterboder uden for Vesterport.  


Dette blev startskuddet til, at Vesterbro udviklede sig til et forlystelsernes paradis.


 I kølvandet på slagterne fulgte nemlig en masse erhverv, som kunne bruge de døde dyr, og selvfølgelig værtshusene, for her drak slagterne lidkøb efter hver eneste handel på Trommesalens kvægtorv.


Omkring år 1800 lå værtshusene på Vesterbro nærmest side om side og ofte slået sammen med en slagtergård.


Via massevis af billeder fortælles om gæstgiverierne, forlystelseshaverne, ølhallerne, danse- og, sangerindesalonerne og de skumle knejper. I skal høre om Vesterbros Morskabsteater, hvor Pjerrot og pantomimen oprindelig hørte til.


Om varieteerne, artisterne fra alverdens lande, og om Valencia, hvor en smuk artist mistede livet i sine romerske ringe, men som på sin særlige facon alligevel aldrig har forladt den gamle variete.


Varighed: 2 x 45 min

Dagligliv uden for voldene og på brokvartererne


Hvilket liv var der udenfor voldene i København fra middelalderen og op i 1900-tallet?

 

Vi skal et smut rundt om Frederiksberg, Østerbro, Vesterbro og Nørrebro.

 

I 1852 flyttede man den militære demarkationslinje tilbage til indersiden af Søerne og frigav hermed brokvarterernes arealer til etagebyggeri.

 

Det betød at byggeriet eksploderede fra sidste halvdel af 1800-tallet op op.

 Befolkningstallet steg, og her kom huse med både to, tre og fire baggårde og med erhverv i baggårdene.

 

Vi følger bebyggelsen op til nutiden og ser på, hvad man har revet ned af sjove bygninger for i stedet at opføre boliger, som ikke er til at betale for ganske almindelige mennesker med ganske almindelige lønninger.

 

Masser af kort og billeder.

 

Varighed: 2 x 45 min