|
Teknik- og
Miljøforvaltningen
Center for
Bydesign
Njalsgade 13,
2.+3. sal
Postboks 447
1505 København V
København d. 8.
januar 2009.
Vedr. forslag til
lokalplan ”Sundevedsgade-karreen” med kommuneplantillæg og
byfornyelsesbeslutning
Københavns
Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovenstående lokalplanforslag og
har foretaget en gennemgang af sagen.
Københavns
Bymuseum er imod nedrivningen af småhusene samt de tilhørende baghuse
langs Enghavevej og Vesterbrogade 107c.
Forhusene,
Enghavevej 10-14, danner sammen med baghuse et samlet kulturmiljø.
De lave huse langs
med Enghavevej bør bevares, da de er de eneste tilbageværende bygninger,
der kan medvirke til at give et billede af, hvordan Vesterbro så ud i 2.
halvdel af 1800-tallet. Før den kraftigere befolkningsvækst og medfølgende
spekulationsbyggeri i slutningen af 1800-tallet var Vesterbro en forstad.
Disse lave huse er den sidste rest af dette forstadsbyggeri, den sidste
mulighed for også at fortælle denne historien om Vesterbro.
Baggårdshusene
viser på den ene side diversiteten inden for håndværkererhverv i
slutningen af 1800-tallet. Fra mindre snedkervirksomhed til stort
værksted. Samtidig viser baggårdshusene også den udvikling, der skete
indenfor industrien i Danmark. Industrialiseringen sætter ind i Danmark i
sidste halvdel af 1800-tallet. Denne udvikling sætter også sit præg på
håndværkererhvervet. Flere funktioner, som før havde været forbeholdt
forskellige håndværkere, kunne nu i stedet udføres industrielt.
Værkstedsbaghuset bag Enghavevej 10 fra 1877 er et eksempel på den
førindustrielle håndværkertradition, mens værkstedsbaghuset bag
Vesterbrogade 107c fra 1900 har haft en mere industrialiseret form for
håndværk, med specialisering af arbejdsopgaverne. Baggårdshuset bag
Enghavevej 14 fra 1887 er en tidlig og mindre form for fabriksbygning, som
repræsenterer den tidligere industrialisering i Danmark. Baghuset og den
tilhørende kedelbygning med den høje skorsten er opført af listefabrikant
F. Andersen. I kedelbygningen var en dampmaskine, der producerede energi
til virksomheden i baghuset. Dette baghus med det tilhørende kedelhus og
skorsten er formentlig det sidste af sin art, der findes i København.
Københavns Bymuseum vil gerne pointere vigtigheden i at bevare disse
bygninger, da de er de sidste til at fortælle denne del af, ikke kun
Vesterbros, men også Københavns historie. De forskellige former for
baggårdsværksteder og -fabrikker er alle en del af de tidlige
industribygninger, som blev placeret blandt beboelse, tit i baggårdene,
hvorimod den industri, der blev bygget senere, oftest blev placeret
afgrænset fra bebyggelse.
Et baggårdsmiljø
som dette er meget vigtigt at bevare. Saneringer har gennem tiden
udslettet de fleste af de baggårde med erhverv, som tidligere var så
karakteristiske for området. I de berørte baggårde er mange af de
oprindelige bygninger velbevarede og står i store træk, især i det ydre,
som ved opførelsen. Dele af dette byggeri, bl.a. det femetagers høje
baggårdshus bag Vesterbrogade 107c og skorstenen til fabriksbygningen bag
Enghavevej 14, kan ses fra Enghavevej og er dermed med til at give området
et helhedsindtryk som gammelt industrikvarter.
Ydermere kan
Bymuseet tilføje, at Storm Ps barndomshjem var Enghavevej 10. På
Københavns Bymuseums hjemmeside findes der yderligere oplysninger om disse
bevaringsværdige og kulturhistorisk interessante bygninger. Se
http://www.bymuseum.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=151&Itemid=513
Museet vil også gerne henvise til arkæolog Hanne Fabricius hjemmeside
http://www.tyra.dk/Vesterbro.htm
Sundevedsgade 3A-C
kan også nedrives ifølge lokalplanforslaget. Bygningen er formentlig fra
begyndelsen af 1900-tallet og er et typisk byggeri for denne tid.
Ifølge
lokalplanforslaget skal nybyggeriet indpasses naturligt i kvarteret
både hvad angår proportioner og materialevalg. Det er dog svært at se,
hvordan et 9½ etagers højhus indpasser sig naturligt i kvarteret. Godt nok
er højden reduceret med en halv etage i forhold til startredegørelse, men
proportionerne kan ikke siges at være tilpasset det eksisterende.
I
lokalplanforslaget henvises der til de tidligere SAVE-registreringer, de
såkaldte bydelsatlas. Københavns Bymuseum vil gerne gøre opmærksom på, at
disse ikke er ajourført. De tidligere SAVE-registreringer var en
sammenlægning af arkitektoniske og kulturhistoriske bevaringsværdier, men
dette er to forskellige parametre og burde vurderes særskilt. Dette er der
taget højde for i de nye SAVE-registreringer (Visuelt Bygningsregister),
som Københavns Bymuseum, i samarbejde med Center for Bydesign, har udført
i udvalgte områder de seneste år. Læs mere på:
http://www.planogarkitektur.kk.dk/Arkitektur/Bygningsregistrering.aspx
Bymuseet stiller
sig uforstående overfor, hvorfor der overhovedet henvises til
SAVE-registreringerne, når der alligevel ikke tages hensyn til den
bevaringsværdige bebyggelse. Lokalplanforslaget begrunder det med, at
bebyggelsen er for dyr at restaurere eller at de er utidssvarende, men
dette gør ikke bebyggelsen mindre bevaringsværdigt.
Hvis ikke denne
Vesterbrobebyggelse bevares, mister hele området store kulturhistoriske
værdier! Derfor vil museet gerne opfordre til, at lokalplanforslaget
genovervejes.
Museet synes, at
det er glimrende idé at lave en plads på Enghavevej, men vil foreslå at
lokalplanforslaget i stedet giver mulighed for nedrivning af forhus,
Enghavevej 4, med tilhørende baghus og lader forhusene, Enghavevej 10-14,
med tilhørende baghuse og kedelhus stå.
Med venlig hilsen
E.b.
Stefanie
Høy Brink
Stud.mag.
Københavns
Bymuseum
etnologi@kff.kk.dk
3328 4202
|
