Fortællinger om
Vesterbro
Bevar Slagtergårdskareen på Vesterbro med
de gamle slagtergårde og baghusene på Enghavevej 4-14
og
Vesterbrogade 107C
Københavns
Kommune vil blandt andet rive
Storm P´s barndomshjem på Enghavevej 10 ned,
som nærmest står uændret siden opførelsen sidst i 1860´erne.
Tilmeld dig gruppen om slagtergårdene på
Facebook:
www.facebook.com/groups/18787531362/10153266107676363/?notif_t=like
Skriv under på at slagtergårdene ikke skal
rives ned her:
www.skrivunder.net/signatures/bevar_slagtergardene_pa_vesterbro/
Vi er nu oppe på mere end 11.000 underskrifter.
2. marts 2018

De københavnske politikere vil rive alle de gamle,
lave bygninger ned, som ligger i området mellem Vesterbrogade 107C, langs med
Enghavevej 4-14 og ud til Sundevedsgade.
Årsagen er, at politikerne ønsker at fjerne store
dele af karreen for i stedet at bygge flere dyre lejligheder. Ligesom Rytmisk
Center skal have udvidet deres parkeringsområder til brugernes cykler.
Men det nuværende kreative og musiske miljø med
disse fine, lave bygninger på Enghavevej 4-14 er efterhånden de sidste rester af
det gamle Vesterbro. Gårdene er oprindelig opført i 1860-erne som slagtergårde,
hvor slagterne havde slagteri i baghuset og boede i forhuset. Og i nr. 10 boede
bl.a. Storm P som barn.
Historien om slagterne på Vesterbro begyndte dog
allerede i 1577, hvor det af sundhedsmæssige årsager blev forbudt at slagte dyr
inden for Københavns befæstning, og fra da af herskede slagterne og
værtshusejerne på Vesterbro som ukronede konger. Det vil sige, indtil
slagtningen af dyr i sidste halvdel af 1900-tallet forsvandt ud af bydelen.
Men også de andre lave bygninger i karreen huser
en historie fra dengang, det var almindeligt med småindustrier i lokalområdernes
baggårde. Et miljø, som næsten er forsvundet i takt med byfornyelsernes
gentrificering af brokvartererne.
Lad os derfor protestere mod nedrivningsplanerne
og lokalplanerne ved at skrive til politikerne og til medierne, for hermed at
håbe på at de gamle slagterperler og de andre lave huse i karreen bliver
bevaret. Så vores kulturarv, der i dag netop huser en masse kreative værksteder
bl.a. øvelokaler for musikere, lydstudier, en stukkatør m.m. ikke forsvinder.
Visker vi først tavlen ren og lader bulldozerne
jævne det sidste historiske Vesterbro med jorden, så har vores efterkommere i
bydelen ikke længere nogen minder tilbage fra det Vesterbro, som var en gang.
For da er det for altid forsvundet.
Følg med i hvad der sker på Vesterbro:
http://www.blivhoert.kk.dk/bydel/vesterbro-kongens-enghave
Høringssvarene mod Lokalplanen i
Sundevedsgade-kareen:
Der kom ca. 300 høringssvar. Fristen var 10. august
2016, og I kan læse dem alle her:
http://www.blivhoert.kk.dk/hoering/sundevedsgade-karreen-lokalplanforslag
Vesterbros Lokaludvalg:
http://www.vesterbrolokaludvalg.kk.dk/11820-2/
CPHinvest
http://cphinvest.dk/portfolio-item/vesterbrogade/
Formand for Vesterbros Lokaludvalg Thomas
Warburg fortæller i Vesterbros Lokal TV om Slagtergårdene
www.facebook.com/groups/18787531362/10153377785781363/?notif_t=group_activity
Københavns Kommune:
www.kbh.dk/bolig/nu-bliver-slagtergaardene-paa-enghavevej-revet-ned-jeg-er-utrolig-ked-af-det-2
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Med tilladelse fra Københavns Museum kan I læse
deres
indsigelse til
lokalplanforslaget vedr. Sundevedsgade-karreen:
her
Læs mere:
http://www.copenhagen.dk/dk/kulturmiljo/historier_om_kbenhavn/enghave_smahuse/
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Links til artikler, radio & TV:
TV-Lorry:
www.tv2lorry.dk/artikel/lige-nu-ungdoms-demonstranter-forskanser-sig-i-slagtergaarden
www.tv2lorry.dk/artikel/i-dag-falder-dommen-over-historiske-slagtergaarde-paa-vesterbro
http://www.tv2lorry.dk/node/23415
Radio 24 syv 26. februar 2018:
www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/21578306/24syv-morgen-0605-26-02-2018-1?start=1910
www.radio24syv.dk/programmer/24syv-morgen/21578778/24syv-morgen-0705-26-02-2018-2?start=11
Vesterbro Bladet:
https://www.vesterbrobladet.dk/slagtergaardene-overgiver-sig-aldrig/
http://minby.dk/vesterbro-bladet/borgmester-vil-stoppe-nyt-byggeri-paa-vesterbrogade/#more-4329
http://minby.dk/vesterbro-bladet/i-nedrivningsfare-paa-vesterbrogade/
Politiken:
https://politiken.dk/indland/art6401892/Kr%C3%A6n-Larsen-og-Slagterg%C3%A5rdene-venter-p%C3%A5-bulldozerne-%C2%BBM%C3%B8g%C3%A6rgerligt-at-vi-skal-v%C3%A6k-herfra%C2%AB
Bjørn Nørgaard om Slagtergårdene:
https://politiken.dk/indland/kobenhavn/art6344648/Bj%C3%B8rn-N%C3%B8rgaard-om-Slagterg%C3%A5rdene-%C2%BBDa-vi-fredede-Folkets-Hus-mente-alle-at-det-var-fuldst%C3%A6ndig-skudt-i-hovedet.-I-dag-er-det-Danmarks-bedste-spillested%C2%AB
https://politiken.dk/indland/art6362605/Hun-var-9-da-Ungdomshuset-blev-ryddet-11-%C3%A5r-senere-taler-hun-dunder-p%C3%A5-%C3%A5rsdagen
http://politiken.dk/ibyen/byliv/ECE3045275/gider-man-bo-i-en-by-hvor-alt-er-ens-nej-vel/
Berlingske Tidende:
www.b.dk/nationalt/flertal-for-at-rive-historiske-vesterbro-bygninger-ned
Ekstra Bladet:
https://ekstrabladet.dk/112/stor-gruppe-demonstranter-har-besat-bygning-flere-end-30-anholdt/7061673
BY & LAND:
http://byogland.dk/fredning/#anchor_fredning_enghave_smaahuse_aug16
Licitationen:
https://www.licitationen.dk/article/view/570430/gamle_slagtergarde_overlades_til_nedriverne
http://www.licitationen.dk/article/view/236372/rapper_og_handvaerkere_kaemper_for_gammelt_byhus#.VrSEm1lfbIV
http://www.licitationen.dk/article/view/237995/politiker_gar_imod_planer_om_nedrivning#.VrSE0FlfbIW
Skalk-artikel
om slagtergårdene udkom
21. april 2009
Før i tiden
vrimlede det med slagtere og brølende dyr på Vesterbro, for siden 1577
havde slagterne huseret på Vesterbro.
Robert Storm Pedersen var søn af en
slagtermester, og selv om han ikke blev født på Vesterbro, men i Valby i
1882, så voksede han op på Vesterbro
I 1888, da
han kun var 6 år gammel,
flyttede han sammen med sin familie til Enghavevej 10, hvor der lå en
række slagtergårde ved siden af hinanden. Det er disse slagtergårde, som
man vil rive ned i dag. Her boede han indtil 1892, hvorefter familien
flyttede til Vesterbrogade 25.
Fra 1934 og til han
døde kun 66 år gammel i 1949, boede han i en villa på Asgårdsvej 17 på
Frederiksberg.
Storm P var ikke
flittig i skolen. Derfor kom han som 14-årig i slagterlære i sin fars
forretning, der lå inde på Nikolaj Plads. Hele vejen rundt om ruinen af
den gamle Nikolaj Kirke var der slagterboder i en række lave
basarbygninger. Slagterkvarteret blev kald for ”Maven”, og det forsvandt
først i 1917, da man begyndte at opføre den nuværende Nikolaj Kirke.
Men Storm P var
for alt sart til at slagte får og lam, så han opgav hurtigt at blive
slagter. I stedet prøvede han en række forskellige fag, indtil han til
sidst endte
som skuespiller, maler, tegner og digter.
Han var en original og fantasifuld kunstner, og allerede i 1920´erne
lavede han tegnefilm, hvilket var meget usædvanligt på det tidspunkt.
Når
Storm P stod på scenen,
havde han et kæmpe problem. For han
havde meget svært ved at lære sine replikker udenad, så det skete tit at
han pludselig måtte improvisere midt under en revy eller et teaterstykke.
Historien
fortæller, at da han engang lavede revy sammen med skuespilleren Christian
Arhoff, der også havde et problem med at huske. Havde de to skuespillere
skrevet deres replikker ned på store stykker papir og puttet dem ned i
nogle spande, som de havde sat langs med rampen. Storm P´s tekster var
røde og Christian Arhoffs var blå. På den måde kunne de nemt kende forskel
på dem. På et tidspunkt skiftede scenelyset dog kulør, og Storm P´s røde
papirer blev helt ulæselige. Men han løste resolut problemet på sin
sædvanlige utraditionelle facon og gik hen til sin spand og trak sin næste
replik op, hvorefter han sagde til Christian Arhoff, at nu var det hans
tur. Og sådan blev de ved, mens publikum skreg af grin under resten af
revynummeret.
    
I 1990´erne
måtte Vesterbrogade 25 lade livet, da hele Sagakarreen blev revet ned. Men
Enghavevej 10 eksisterer stadigvæk i skrivende stund - dog i en temmelig
faldefærdig stand. For ingen har i mange år holdt den gamle bygning ved
lige.
Som
fremtiden lige nu ser ud, så er de gamle slagtergårde på Enghavevej 4-14
dage desværre nok også talte. Og dét på trods af at de er kategoriseret
som bevaringsværdige.
Det
ulykkelige er, at Københavns Kommune har planer om at rive dem alle sammen
ned, fordi her skal bygges
attraktive familieboliger samt endnu engang nye butikker,
restauranter, cafeer og lignende. Det er tragisk, for disse sjove huse,
der er omtrent 150 år gamle, er efterhånden de sidste rester af den gamle,
lave bebyggelse, som tidligere kendetegnede hele Vesterbro.
   
Vesterbro december 2007
Klik på billederne og de bliver større |