Hundeporten i Vognmagergade. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved i Frederiksborggade. Foto Hanne Fabricius 2006Kiosken på Kultorvet. Foto Hanne Fabricius 2006Tyr i Frederiksborggade. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved i Valdemarsgade, Vesterbro. Foto Hanne Fabricius 2006Københavns Rådhus. Foto Hanne Fabricius 2006Rest af klokketræk på Gråbrødretorv. Foto Hanne Fabricius 2006Wiedewelts løve på Reberbanen. Foto: Hanne Fabricius 2007Løvehoved i Valdemarsgade, Mathæuskirken Vesterbro. Foto Hanne Fabricius 2006Gråbrødretorv, Kringlegangen. Foto Hanne Fabricius 2006Brændevinsbrænderskilt i Teglgårdsstræde. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved i Valdemarsgade, Vesterbro. Foto Hanne Fabricius 2006Københavns Rådhus. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved som dørhammer på Slotsholmen 18-10-2006Brændevinsbrænderskilt i Teglgårdsstræde 2006Hundeporten i Vognmagergade. Foto Hanne Fabricius 2006

Velkommen 

Foredrag & byvandringer:

Mine bøger:

Børnebøger m.m.:

Diverse:

Hvem er jeg?

Kalender

Publikationer

 Øgledronningens forbandelse

Nyhedsbrev 

Fortællinger om København

Byvandringer

Gader og mennesker  bind 1 

København. Byen bag voldene

Industripublikation

København: fotos & historier Foredrag

Gader og mennesker bind 2

Børnesider Brugte bøger til salg
Historier fra Vesterbro Byvandringer for børn Industriartikler

Malerier & tegninger 

Links
Middelalder fotos Download bilag, folder m.m.  Istedgade-bog   Sweetdeal

Hundeporten i Vognmagergade. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved i Frederiksborggade. Foto Hanne Fabricius 2006Kiosken på Kultorvet. Foto Hanne Fabricius 2006Tyr i Frederiksborggade. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved i Valdemarsgade, Vesterbro. Foto Hanne Fabricius 2006Københavns Rådhus. Foto Hanne Fabricius 2006Rest af klokketræk på Gråbrødretorv. Foto Hanne Fabricius 2006Wiedewelts løve på Reberbanen. Foto: Hanne Fabricius 2007Løvehoved i Valdemarsgade, Mathæuskirken Vesterbro. Foto Hanne Fabricius 2006Gråbrødretorv, Kringlegangen. Foto Hanne Fabricius 2006Brændevinsbrænderskilt i Teglgårdsstræde. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved i Valdemarsgade, Vesterbro. Foto Hanne Fabricius 2006Københavns Rådhus. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved som dørhammer på Slotsholmen 18-10-2006Brændevinsbrænderskilt i Teglgårdsstræde 2006Hundeporten i Vognmagergade. Foto Hanne Fabricius 2006

          Retur til københavnerfotos

 

1500-1600-tals huse i København

 

1600-tals huse på Christianshavn se: Christianshavn

 

Der eksisterer næsten ingen 1600-tals huse i København på trods af, at flere endda overlevede Københavns brande i 1728 og 1795 og bombardementet i 1807. Helt op i nutiden har man revet de gamle fine gårde ned blandt andet i Pilestræde 8, hvor man blot for nogle få år siden havde "glemt" at frede et 1600-tals hus.  Derfor kan der være ukendte bygningsrester i byens kældre.

 

Efter brandene skulle byen genopføres, og det gik hurtigt. Mange af husene er sikkert genopført oven på de gamle fundamenter og kældre, da man selvfølgelig genbrugte alt, hvad der kunne genbruges. For et godt fundament fjerner man ikke bare for et godt ord.

 Under de store saneringer fra omkring 1900-tallet og helt op i 1970-erne, rev man brutalt en masse af de gamle københavnske huse ned uden at tage hensyn til deres alder og historie. I den forbindelse forsvandt masser af spændende bygninger fra blandt andet 1600-årene.

 

Eksempler på nedrevne 1600-tals bygninger er:

Den smukke "Efterslægtens Gård", de lå, hvor Illum ligger i dag.

Husrækken "De 6 Søstre", der lå mellem Børsen og Knippels Bro.

Møntergården i Borgergade, som i dag er genopført i Den Gamle By i Århus, fordi Københavns Kommune ikke kunne finde en egnet plads til den i Købehavn.

Husrækken i Lille Kongensgade, som blev revet ned for at Magasin kunne bygge i 1930´erne. De var resterne af de første tjenesteboliger "Skipperboderne" (ligesom Nyboder) i København. De ældste var opført i 1520´erne, og formentlig var der rester af dem i de 1600-tals huse, som blev revet ned

Etc. etc. etc...... Ja listen er desværre meget lang

 

Før man byggede nyt igen efter saneringerne, gravede man grundene totalt ud. Frem af jorden dukkede gamle fundamenter op, der kunne dateres tilbage til fra middelalderen og op i tiden. Derfor kan de bevarede 16-1700 og 1800-tals huse godt være opført oven på endnu ældre bygninger.

Så spring ned i jeres kælder og krads pudsen af helt ind til murstenene. Måske dukker der en middelalder- eller en 1600-talskælder op. Og hvis der gør, så send lige en mail til mig.

 

Eksempler på forsvundne 1600-tals bygninger

Efterslægtens Gård i Østergade fra 1640-erneGård fra efter 1673 på VandkunstenAdmiralgården i Store Kongensgade fra ca. 1647Brogade, Christianshavn: Rejmer Wilders gård fra 1600-åreneSkipperboderne i Lille Kongensgade - ombyggede 1500-tals huse i 1600-åreneMønten i Helsingørsgade fra ca. 1660De 6 - tidligere 7 - Søstre i Børsgade fra ca. 1650Slotholmsgade 14 - Grønbecks gård fra 1630´erne

 

1500-tals bygninger i København

Skibsværftet på Bremerholm

Charlottenborg i 1756 med Sejlhuset med vælske renæssancegavle. Den lave bygning er Gjethuset (kanonstøberi) fra 1673. Der er en port ind til Bremerholm mellem Sejlhuset og Gjethuset.

Første gang øen Bremerholm nævnes er i 1510, hvor der på kongens befaling opføres en skanse og en bygning. Men de skriftlige kilder fortæller ikke, hvornår selve skibsbyggeriet gik i gang på Bremerholm i København.

I 1502 omtaler et brev en holk (skibstype) ved København, der skulle repareres, og i de følgende år førtes en masse skibstømmer til København. I 1512 nævnes en skibsbygger i Lars Bjørns Stræde ved navn Bonde Skibbygere.

I breve fra mellem 1510 og 1513 fra kong Hans til Eske Bille, der var lensmand på Københavns Slot (1510-1514), fortælles om skibstømmer, takkel, tov, krudt, skippere, skibe og en skibsbygmester ved navn Johan i København.

Kongens skibe lå altså i København, og der var bygninger til opbevaring af takkel og tov og en eller flere reberbane.

 

I 1523 omtales et plankeværk, der blev opført mellem tårnet Smørhatten og reberbanen, der sikkert hørte til skibsværftet på Bremerholm og nok løb langs med volden ned mod havnen. Smørhatten var et fæstningstårn, som lå tæt ved havet. Det er nævnt første gang i Jordebogen fra 1496 og lå mellem Østerport (ud for Østergade) og Vingårdsstræde. Langs sidstnævnte lå datidens strandlinje.

 

Der eksisterer stadig bygninger i København fra det gamle Bremerholm skibsværft. Holmens Kirke er den store ankersmedje fra 1563. Den blev omdannet til kirke i 1619 og ombygget til korsformet kirke i 1640´erne. Oprindeligt var det en enetage bygning med en tårnbygning ud mod havnen.

Bag Charlottenborg findes den Lange Reberbane fra efter 1555. Den er i dag afkortet til en minimal rest af dens oprindelig længde. Men den eksisterer da endnu!. Reberbanen støder op til den meget voldsomt ombyggede rest af Sejlhuset fra 1579. Lad os håbe, at begge bygninger for lov til at stå i fremtiden.

Bag Charlottenborg ses også en lille rest af den gamle Botaniske Have, der lå på stedet fra 1778 til 1871.

 

Resterne af Bremerholms lange reberbane fra sidste halvdel af 1500-årene

1.

Resterne af Bremerholms lange reberbane fra sidste halvdel af 1500-årene

2.

Resterne af Bremerholms lange reberbane fra sidste halvdel af 1500-årene

3.

Resterne af Bremerholms lange reberbane fra sidste halvdel af 1500-årene

4.

 

Wiedevelts løvehoved, der sidder på reberbanens mur

5.

Resterne af Sejlhuset fra 1579

6.

Resterne af Sejlhuset fra 1579

7.

Resterne af Sejlhuset fra 1579

8.

Resterne af den gamle botaniske have bag Charlottenborg med reberbanen i baggrunden

9.

Resterne af den gamle botaniske have bag Charlottenborg med reberbanen i baggrunden

10.

Resterne af den gamle botaniske have bag Charlottenborg med reberbanen i baggrunden

11.

Resterne af den gamle botaniske have bag Charlottenborg med reberbanen i baggrunden

12.

Holmens Kirke

13.

Holmens Kirke med den gamle tårnbygning ud mod kanalen

14.

Holmens Kirke med den gamle tårnbygning ud mod kanalen

15.

På Braunius prospekt fra 1587 ses Holmens ankersmedje med tårnbygning og bygningen bagved med de mange skorstene til smedjens mange esser.

17.

 

Amagertorv 6

 

Området omkring Amagertorv undgik branden i 1728, men ikke branden i 1795.

Borgmestergården fra 1616 står stadig på Amagertorv, dog i ombygget og restaureret stand.

På Rach og Eegbergs maleri ses Amagertorv i 1749 med en blanding af 1600- og 1700-tals huse.

 

 

Borgmestergården fra 1616

1.

Borgmestergården fra 1616

2.

Borgmestergården fra 1616

3.

Kanon foran porten til Borgmestergården fra 1616

4.

Borgmestergården fra 1616

5.

Klokketræk inde i gården på Borgmestergården fra 1616

6.

Nedkøbsrør på Borgmestergården fra 1616

7.

Nedkøbsrør på Borgmestergården fra 1616

8.

 

Børsen

Christian 4. opførte Børsen oven på en kunstig dæmning fra 1619 til 1640.

Bygningen var oprindelig en varebørs, hvor der var udlejet boder både i stueetagen og i den store sal, som børsrampen også i dag fører op til. I dag vil det svare til store forretningscentre som Fields og Fisketorvet.

Først senere blev en børs til et pengemarked.

Børsen er istandsat gennem tiden, hvor de gamle flammede mursten er blevet dækket af nyere sten og sandstenshovederne totalt udskiftet.

Alligevel er bygningen fantastisk og fuld af sjove detaljer. Ikke ét af hovederne er ens.

Prøv selv at se nogle af detaljerne.

Der er også hoveder under Nyhedsbrevet.

 

1.

2.

3.

4.

Ved hver dørindgang til de gamle boder sidder sådan en ring eller resterne af en.

5.

Rist - - Nyere tid

6.

Rist - - Nyere tid

7.

Klokketræk - Nyere tid

8.

Dørhammer - - Nyere tid

9.

10.

11.

12.

 

Magstræde

Magstræde har navn efter byens vestre mag, dvs. offentlige lokum i 1500-årene.

Magstræde blev skånet meget for flammernes hærgen under begge brande.

Derfor er der enkelte huse tilbage i strædet fra 1600-årene.

I nr. 17 og 19 står to røde huse fra ca. 1640 måske ældre. De har senere fået bygget en ekstra etage på.

I nr. 12 er sidehuset fra 1600-årene.

 

1.

2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

 

Der kommer flere billede .......

Retur til top

Ophavsret: Fotos & informationer må ikke ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed uden skriftlig tilladelse.

Det gælder bl.a. i forbindelse med undervisning, foredrag, bøger, artikler, andre hjemmesider m.m. Hvis der bruges materiale i ikke-kommercielt øjemed, skal der altid indsættes en link til denne hjemmeside.

This site is designed and maintained by Hanne Fabricius © - Please do not copy or download anything whitout my consent.

                         Webmaster & Copyright: Hanne Fabricius 2008-2012 E-mail:  hanne@tyra.dk