Middelalderbyen København  Fra handelsplads til blomstrende købstad

Markedspladsen Havn kendes sikkert fra 1000-årene. Den lå  i området mellem Gammeltorv og Rådhuspladsen, dvs. indenfor højmiddelaldervoldens Vester Vold. Men i den modsatte ende af den senere middelalderby lige inden for Øster Vold, der lå foran Magasin på Kongens Nytorv, findes der også spor efter en tidlig bebyggelse, der dateres til 1100-årene og måske endda er ældre.

Foredraget gennemgår Københavns udvikling fra handelspladsen Havn og frem til dét København, der under Christian 4. udviklede sig til Danmarks hovedstad.

Vi hører om byens mange gejstlige stiftelser og bygninger bl.a. den forsvundne Skt. Clemens kirke og kirkegård, der i dag ligger "begravet" under Strøget, og om den verdslige bebyggelse som byens huse, rådhuse, Kompagnihuset m.m.

Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København

- Fortællinger fra mine bøger

Med udgangspunkt i mine bøger  fortælles om dét København, der eksisterede før den store brand i 1728 både inden og uden for middelaldervolden.

Hvem boede i byens gader?

Boede skomagerne i én gade, slagterne i en anden og bagerne i en tredje?

Hvad er en rebslager, en plattenslager, en kålkone og en bartskærer?

Vi hører om byens mange rådhuse og torve.

Om drikkekældrene og byens herberger.

Om befæstningen, om borgen, skibsværftet på Bremerholm, bebyggelsen ude i Ny-København

Laves også som byvandringer

Byen, borgen og vandet

i middelalderens og renæssancens København

Senest i 1000-årene blev den lille markedsplads Havn anlagt i området mellem Gammeltorv og Rådhuspladsen.

I 1100-årene blev den omgivet af en halvkredsvold, og det var dén by, som biskop Absalon i 1160´erne fik af kong Valdemar den Store.

Ifølge Saxo byggede Absalon sin nye borg på Slotsholmen, men før den var færdig, boede han måske under det nuværende Magasin, hvor man har fundet spor efter en tidlig bebyggelse, som måske skal tolkes som en stormands- eller kongsgård. Senere blev gården kendt som Kong Hans´ Vingård

Vi hører om Absalon, der var årsag til,

at København indtil 1417 var kastebold mellem kirken og kronen, indtil Erik af Pommern endelig gjorde den til kronens by igen. Om borgene, befæstningerne, de mange gejstlige og verdslige bebyggelser, om hanseaternes angreb

på byen og om de store vandforsynings-arbejder, der førte vand ind til byens voldgrav og vandmøller.

Kålhaver, kanoner og barske damer

i kvarteret øst for Købmagergade

På indersiden langs med middelalderens Østervold lå i borgernes og hoffets kålhaver (køkkenhaver), indtil de i 1500-årene blev flyttet for at give plads til bebyggelsen.

Vi hører om Skt. Klare Kloster, der gav navn til Klareboderne, om Mønten, hvis navn er bevaret i Gammel Mønt og Møntergade, om Torben Oxe, som blev henrettet på Sankt Gertruds Kirkegård, efter at han var blevet dømt for at have forgivet Dyveke med forgiftede kirsebær. Om de skumle gyder og gader som Didrik Badskjærs Gang, Holmensgade, Wismars Gang, Peder Madsens Gang og Pistolstræde, hvor de lette damer og værtshuse florerede til helt op i nyere tid.

Erhverv og integration i middelalderens og renæssancens farverige København 

En gennemgang af af række erhverv og udenlandske befolkningsgrupper fra den ældste markedsplads og til og med renæssancen.

Hvor kom købmændene fra?

Boede skomagerne i én gade og slagterne i en anden?

Hvorfor hed Strøget Tyskemannegade?

Er birkesfranskbrødet, jødekagen og brunkagen i virkeligheden danske? Hvordan fik Købmagergade sit navn?  Hvordan var kvindernes erhvervsmæssige stilling i middelalderen?

  Hvor tit tog man bad? Hvor lå byens offentlige lokummer? Og lavede man krudt og kanoner i kirkerne?

Foredraget kan afsluttes med slagternes vandring inde fra middelalderbyen i 1577 og ud på Vesterbro.

Fra Kongens boder

til Nyboder:

Det maritime København og Christian 4.s Ny-København

I 1520-erne opførtes Kongens Boder i Lille Kongensgade som de første embedsboliger i Danmark for Kronens medarbejdere. I 1614 opførte Christians 4. Skipperboderne syd for Nikolaj Kirke for Holmens faste stok, og i 1630´erne satte han gang i opførelsen af Nyboder også for Holmens faste stok. Vi hører om skibsværftet på Bremerholm fra ca. 1500, der først blev sløjfet i 1856. Om Christian 4.s hemmelige Tøjhushavn og om da København blev for lille, så Christian 4. grundlagde en helt ny bydel uden for den gamle Østervold, der fik navnet Christian 4.s Ny-København.

Laves også som byvandring

Christian 4.s Ny-København

Hvornår flyttede københavnerne permanent uden for Østerport? Hvorfor hedder kvarteret Sankt

Annæ Kvarter?

Vi hører historierne om  Sankt Annæ Kapel og miraklerne, der skete her.

Om Sankt Annæ Skanse og Leonora Christinas ankomst til Sankt Annæ Bro

i 1663 efter at hun var blevet

kidnappet i Dover.

Om rundkirken Sankt Anna Rotunda,  Toldboden, bebyggelsen fra 1600-årene, branden på Sophie Amalienborg, Operahuset i Bredgade, Møntergården i Borgergade, Nyboder, Nyhavn og meget mere 

Laves også som byvandring

Københavns middelalderhavn og -befæstning

I første halvdel af 1100-tallet opførte kongen en halvkredsvold omkring den gamle handelsplads

både for at beskytte pladsen mod angrebslystne fjender, men også for at markere, at handelspladsen var et særligt juridisk område.

Befæstningen  blev allerede sløjfet, da biskop Absalons blev byens herre i sidste halvdel af 1100-tallet. Måske var det selvsamme Absalon, som iværksatte eller i hvert fald planlagde opførelsen af byens næste befæstning, der først i 1290´erne endelig stod færdig foran det nuværende Magasin på Kongens Nytorv..

Foredraget gennemgår befæstningernes og havnens udvikling, byportene, havnetårnene og de maritime bygninger, færgelejer, broerne m.m..

Laves også som byvandring omkring de to middelalderbefæstninger

Borgene på Slotsholmen & skibsværftet på Bremerholm

Hvornår byggede Absalon sin borg? Hvor længe sad Leonora Christina i Blåtårn, og hvor gammelt var Blåtårn, før det blev revet ned i 1730´erne?

Foredraget gennemgår Absalons Borg og Københavns Slots historie belyst ud fra mine seneste undersøgelser og med nye rekonstruktionstegninger.

Herefter fortælles om orlogsværftet på Bremerholm, der blev etableret omkring år 1500 og  var en forløber for Holmen. Her lå orlogsflåden indtil starten af 1600-årene, hvor den blev flyttet over i Christian 4.s hemmelige, nye Tøjhushavn, der stadig eksisterer, hvorfra de store orlogsskibe blev ekviperet, inden de drog ud på langfart.

Laves også som byvandringer

Vandmøller, Vandforsyning og Københavns industris vugge?

I 1560 anlagde Frederik 2. et farveri med valkemølle ved det nuværende Vandkunsten.

Farveriet hed ”kongens vantfarveri & vantmageri” og betegnes som byens første forsøg på en industriel virksomhed med forbindelse til Bremerholm skibsværft.

Vi hører om vandmøllernes historie tilbage fra de antikke vandløftningshjul. Om vandforsyningen tilbage fra romerne fantastiske vandteknik, og om hvordan man fik ført vandet rundt til byens vandkunste og fyldt vand i den middelalderlige københavnske  voldgraven.

Planlagte foredrag

Christianshavn i 1600-årene

Laves også som byvandring