Forside 

Foredrag & byvandringer

Mine bøger

Børn & voksne

Historier & fotos

Hvem er jeg?

Foredrag: København

Istedgade. Porten til Vesterbro

Børnesider 

Historier fra Vesterbro

Kalender

Foredrag: Vesterbro

Gader og mennesker bind 1 

Malerier & tegninger

København: fotos & historier

Priser  

Byvandringer: Vesterbro

Gader og mennesker bind 2

Publikationer

Middelalder fotos

Folkeuniversitetet

Byvandringer: København

For Børn:

Brugte bøger til salg

Industripublikation

Video / radio

For Børn:

København. Byen bag voldene

Links

Industriartikler

Sweetdeal

Byvandringer/foredrag

Tidsdetektiverne   

NY! Københavnske myter & skrøner

 

For Skoler m.fl.

 

 

 

         

Fabelagtige, fantastiske & finurlige fortællinger om Københavns historie

 

 

Foredrag København..... Foredrag København ..... Foredrag København..... 

 

 

 

Foredragene bookes her:

hanne@tyra.dk

 

Eller du / kan kontakte de to

professionelle bookingfirmaer:

 

1. Forfatterforedrag

 

2. Foredragseksperten

Foredrag

 

Middelalderens og renæssancens København

 

Foredragene tager næsten alle sammen udgangspunkt

i det ældste København.

 

Flere af foredragene laves også som byvandringer

 

 

 

 

 

 

 

Mine foredrag varer:

1 time inklusiv spørgetid

eller

2 timer inklusiv pause og spørgetid

 

Priser for foredrag finder du her:

Priser

Check om datoen er ledig i min min: Kalender

 

Find dit foredrag her:

 

 

Middelalderens og renæssancens farverige København (Forelæsning på Folkeuniversitetet)

- Fortællinger fra mine bøger: Gader og mennesker i middelalderens og renæssancens København

Med udgangspunkt i mine bøger fortælles om dét København, der eksisterede før den store brand i 1728 både inden og uden for middelaldervolden.

Hvem boede i byens gader?

Boede skomagerne i én gade, slagterne i en anden og bagerne i en tredje?

Hvad er en rebslager, en plattenslager, en kålkone og en bartskærer?

Vi hører om byens mange rådhuse og torve.

Om drikkekældrene og byens herberger.

Om befæstningen, om borgen, skibsværftet på Bremerholm, bebyggelsen ude i Ny-København

 

Middelalderbyen København: Fra handelsplads til blomstrende købstad (Forelæsning på Folkeuniversitetet)

Det tidlige København har fået vokseværk siden de store Metroudgravninger begyndte i 1990´erne. Fra at være en lille by og markedsplads, er København på nuværende tidspunkt en større by med en markedsplads. De nyeste udgravninger trækker nu København ned i 900-årene, og selv om der ikke decideret er dukket nye kirker op af mulden, så er der tegn på, at der nok har været i hvert fald en og måske to ukendte kirke i byens vestlige område.

Men også i den østlige ende af København ved Kongens Nytorv findes der også spor efter en tidlig bebyggelse, der dateres til 1100-årene og måske endda er ældre.

 

Foredraget gennemgår Københavns udvikling fra handelspladsen Havn og frem til ca. 1300.

Vi skal blandt andet høre om de tidlige kirker og gravpladser som den forsvundne Skt. Clemens kirke og kirkegård, der i dag ligger "begravet" under Strøget. Og om Absalons Borg og de tidlige befæstninger.

 

Middelalderbyen København: Den blomstrende købstad (Forelæsning på Folkeuniversitetet)

Foredraget fortæller om København fra Hvideslægtens by i 1200-tallet og frem til Christian den 4.s København i 1600-tallet, dét København som dog først i 1660 blev til Danmarks hovedstad under kong Frederik den 3.

(Nej! Danmark havde ikke nogen hovedstad før 1660. Og selv om I spørger, om det ikke var Jelling eller Roskilde eller en anden by, så er svaret stadig NEJ!)

 

Vi skal også høre om byens mange gejstlige stiftelser og bygninger, om de skriftlige kilder, om byens handel, om Københavns Slot, Kong Hans´ Vingård og om byens byens huse, rådhuse, og om den højmiddelalderlige befæstning.

 

Erhverv og integration i middelalderens og renæssancens København (Forelæsning på Folkeuniversitetet)

En gennemgang af af række erhverv og udenlandske befolkningsgrupper fra den ældste markedsplads og til og med renæssancen.

Hvor kom købmændene fra?

Boede skomagerne i én gade og slagterne i en anden?

Hvorfor hed Strøget Tyskemannegade?

Er birkesfranskbrødet, jødekagen og brunkagen i virkeligheden danske? Hvordan fik Købmagergade sit navn?  Hvordan var kvindernes erhvervsmæssige stilling i middelalderen?

Hvor tit tog man bad?

Hvor lå byens offentlige lokummer?

Og lavede man krudt og kanoner i kirkerne?

 

 

Kålhaver, kanoner og barske damer i kvarteret øst for Købmagergade (Forelæsning på Folkeuniversitetet)

På indersiden langs med middelalderens Østervold lå i borgernes og hoffets kålhaver (køkkenhaver), indtil de i 1500-årene blev flyttet uden for byens vold for at give plads til bebyggelsen.

Vi hører om Skt. Klare Kloster, der gav navn til Klareboderne, om Mønten, hvis navn er bevaret i Gammel Mønt og Møntergade, om Torben Oxe, som blev henrettet på Sankt Gertruds Kirkegård, efter at han var blevet dømt for at have forgivet Dyveke med forgiftede kirsebær.

Om de skumle gyder og gader som Didrik Badskjærs Gang, Holmensgade, Wismars Gang, Peder Madsens Gang og Pistolstræde, hvor de lette damer og værtshuse florerede til helt op i nyere tid.

 

 

Fra Kongens boder til Nyboder

I 1520-erne opførtes Kongens Boder i Lille Kongensgade som de første embedsboliger i Danmark for Kronens medarbejdere. I 1614 opførte Christians 4. Skipperboderne syd for Nikolaj Kirke for Holmens faste stok, og i 1630´erne satte han gang i opførelsen af Nyboder også for Holmens faste stok. Vi hører om skibsværftet på Bremerholm, der først blev sløjfet i 1856. Om Christian 4.s hemmelige Tøjhushavn, om da København blev for lille og Christian 4. Grundlagde en helt ny bydel udenfor den gamle Østervold

I 1520-erne opførtes Kongens Boder i Lille Kongensgade som de første embedsboliger i Danmark for Kronens medarbejdere. I 1614 opførte Christians 4. Skipperboderne syd for Nikolaj Kirke for Holmens faste stok, og i 1630´erne satte han gang i opførelsen af Nyboder også for Holmens faste stok.

Vi hører om skibsværftet på Bremerholm fra ca. 1500, der først blev sløjfet i 1856.

Om Christian 4.s hemmelige Tøjhushavn

Og om da København blev for lille, så Christian 4. grundlagde en helt ny bydel uden for den gamle Østervold, der fik navnet Christian 4.s Ny-København.

 

Christian 4.s Ny-København (Forelæsning på Folkeuniversitetet)

Hvornår flyttede københavnerne permanent uden for Østerport?

Hvorfor hedder kvarteret Sankt Annæ Kvarter?

Vi hører historierne om  Sankt Annæ Kapel og miraklerne, der skete her.

Om Sankt Annæ Skanse og Leonora Christinas ankomst til Sankt Annæ Bro i 1663 efter at hun var blevet kidnappet i Dover.

Om rundkirken Sankt Anna Rotunda, 

Toldboden, bebyggelsen fra 1600-årene, branden på Sophie Amalienborg,

Operahuset i Bredgade,

Møntergården i Borgergade,

Nyboder, Nyhavn og meget mere 

 

Byen, borgen og vandet i middelalderens og renæssancens København

Tegning af Johannes Bojesen 2009 fra "København. Byen bag voldene. Historien gennem 1000 år. Alinea 2009

Senest i 1000-årene blev den lille markedsplads Havn anlagt i området mellem Gammeltorv og Rådhuspladsen.

I 1100-årene blev den omgivet af en halvkredsvold, og det var dén by, som biskop Absalon i 1160´erne fik af kong Valdemar den Store.

Ifølge Saxo byggede Absalon sin nye borg på Slotsholmen, men før den var færdig, boede han måske under det nuværende Magasin, hvor man har fundet spor efter en tidlig bebyggelse, som måske skal tolkes som en stormands- eller kongsgård. Senere blev gården kendt som Kong Hans´ Vingård

 

 

Slotsholmen, skibe, havnen og befæstningerne

 

Borgene på Slotsholmen & skibsværftet på Bremerholm

 

 

 

Hvornår byggede Absalon sin borg? Hvor længe sad Leonora Christina i Blåtårn, og hvor gammelt var Blåtårn, før det blev revet ned i 1730´erne?

Foredraget gennemgår Absalons Borg og Københavns Slots historie belyst ud fra mine seneste undersøgelser og med nye rekonstruktionstegninger.

Herefter fortælles om orlogsværftet på Bremerholm, der blev etableret omkring år 1500 og  var en forløber for Holmen. Her lå orlogsflåden indtil starten af 1600-årene, hvor den blev flyttet over i Christian 4.s hemmelige, nye Tøjhushavn, der stadig eksisterer, hvorfra de store orlogsskibe blev ekviperet, inden de drog ud på langfart.

 

Borgene på Slotsholmen og Københavns middelalderlige befæstning (Forelæsning på Folkeuniversitetet)

Absalons borg og Københavns Slot samt Københavns middelalderlige befæstning

 

Teksten kommer snart

 

Middelalderhavnen, skibsværftet på Bremerholm og Tøjhushavnen (Forelæsning på Folkeuniversitetet)

Skibe, havnebygninger og havnen

 

Teksten kommer snart

 

Københavns middelalderhavn og -befæstning

I første halvdel af 1100-tallet opførte kongen en halvkredsvold omkring den gamle handelsplads

både for at beskytte pladsen mod angrebslystne fjender, men også for at markere, at handelspladsen var et særligt juridisk område.

Befæstningen  blev allerede sløjfet, da biskop Absalons blev byens herre i sidste halvdel af 1100-tallet.

Måske var det selvsamme Absalon, som iværksatte eller i hvert fald planlagde opførelsen af byens næste befæstning, der først i 1290´erne endelig stod færdig foran det nuværende Magasin på Kongens Nytorv..

Foredraget gennemgår befæstningernes og havnens udvikling, byportene, havnetårnene og de maritime bygninger, færgelejer, broerne m.m..

 

Vandmøller, Vandforsyning og Københavns industris vugge! (Forelæsning på Folkeuniversitetet)

Møllebygger i middelalderen

 

 

I 1560 anlagde Frederik 2. et farveri med valkemølle ved det nuværende Vandkunsten.

Farveriet hed ”kongens vantfarveri & vantmageri” og betegnes som byens første forsøg på en industriel virksomhed med forbindelse til Bremerholm skibsværft.

Vi hører om vandmøllernes historie tilbage fra de antikke vandløftningshjul.

Om vandforsyningen tilbage fra romerne fantastiske vandteknik, og om hvordan man fik ført vandet rundt til byens vandkunste og fyldt vand i den middelalderlige københavnske  voldgrav.

 

Retur til top

Kontakt:  hanne@tyra.dk

Ophavsret:

Fotos & informationer må ikke ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed uden skriftlig tilladelse.

Det gælder bl.a. i forbindelse med undervisning, foredrag, bøger, artikler, andre hjemmesider m.m.

Hvis der bruges materiale i ikke-kommercielt øjemed, skal der altid indsættes en link til denne hjemmeside.

 

This site is designed and maintained by Hanne Fabricius © - Please do not copy or download anything whithout my permission.

                         Webmaster & Copyright: Hanne Fabricius 2008-2014