|
 
Før i tiden
vrimlede det med slagtere og brølende dyr på Vesterbro, for siden 1577
havde slagterne huseret på Vesterbro.
Robert Storm Pedersen var søn af en
slagtermester, og selv om han ikke blev født på Vesterbro, men i Valby i
1882, så voksede han op på Vesterbro
I 1888, da
han kun var 6 år gammel,
flyttede han sammen med sin familie til Enghavevej 10, hvor der lå en
række slagtergårde ved siden af hinanden. Det er disse slagtergårde, som
man vil rive ned i dag. Her boede han indtil 1892, hvorefter familien
flyttede til Vesterbrogade 25.
Fra 1934 og til han
døde kun 66 år gammel i 1949, boede han i en villa på Asgårdsvej 17 på
Frederiksberg.
Storm P var ikke
flittig i skolen. Derfor kom han som 14-årig i slagterlære i sin fars
forretning, der lå inde på Nikolaj Plads. Hele vejen rundt om ruinen af
den gamle Nikolaj Kirke var der slagterboder i en række lave
basarbygninger. Slagterkvarteret blev kald for ”Maven”, og det forsvandt
først i 1917, da man begyndte at opføre den nuværende Nikolaj Kirke.
Men Storm P var
for alt sart til at slagte får og lam, så han opgav hurtigt at blive
slagter. I stedet prøvede han en række forskellige fag, indtil han til
sidst endte
som skuespiller, maler, tegner og digter.
Han var en original og fantasifuld kunstner, og allerede i 1920´erne
lavede han tegnefilm, hvilket var meget usædvanligt på det tidspunkt.
Når
Storm P stod på scenen,
havde han et kæmpe problem. For han
havde meget svært ved at lære sine replikker udenad, så det skete tit at
han pludselig måtte improvisere midt under en revy eller et teaterstykke.
Historien
fortæller, at da han engang lavede revy sammen med skuespilleren Christian
Arhoff, der også havde et problem med at huske. Havde de to skuespillere
skrevet deres replikker ned på store stykker papir og puttet dem ned i
nogle spande, som de havde sat langs med rampen. Storm P´s tekster var
røde og Christian Arhoffs var blå. På den måde kunne de nemt kende forskel
på dem. På et tidspunkt skiftede scenelyset dog kulør, og Storm P´s røde
papirer blev helt ulæselige. Men han løste resolut problemet på sin
sædvanlige utraditionelle facon og gik hen til sin spand og trak sin næste
replik op, hvorefter han sagde til Christian Arhoff, at nu var det hans
tur. Og sådan blev de ved, mens publikum skreg af grin under resten af
revynummeret.
    
I 1990´erne
måtte Vesterbrogade 25 lade livet, da hele Sagakarreen blev revet ned. Men
Enghavevej 10 eksisterer stadigvæk i skrivende stund - dog i en temmelig
faldefærdig stand. For ingen har i mange år holdt den gamle bygning ved
lige.
Som
fremtiden lige nu ser ud, så er de gamle slagtergårde på Enghavevej 4-14
dage desværre nok også talte. Og dét på trods af at de er kategoriseret
som bevaringsværdige.
Det
ulykkelige er, at Københavns Kommune har planer om at rive dem alle sammen
ned, fordi her skal bygges ca.
140 nye, attraktive familieboliger samt endnu engang nye butikker,
restauranter, cafeer og lignende. Det er tragisk, for disse sjove huse,
der er omtrent 150 år gamle, er efterhånden de sidste rester af den gamle,
lave bebyggelse, som tidligere kendetegnede Vesterbro.
Først rev de Saga-kareen på Vesterbrogade 25
ned
Så tog de den Hvide Kødby fra slagterne
Og nu vil de også fjerne Enghavevej 4-14
Slagterne, der har været her siden 1577, er
blevet til en
saga blot på Vesterbro
Derfor lad os
protestere mod lokalplanerne og håbe på,
at de
gamle slagterperler bliver fredet.
   
Vesterbro december 2007 |
