Hundeporten i Vognmagergade. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved i Frederiksborggade. Foto Hanne Fabricius 2006Kiosken på Kultorvet. Foto Hanne Fabricius 2006Tyr i Frederiksborggade. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved i Valdemarsgade, Vesterbro. Foto Hanne Fabricius 2006Københavns Rådhus. Foto Hanne Fabricius 2006Rest af klokketræk på Gråbrødretorv. Foto Hanne Fabricius 2006Wiedewelts løve på Reberbanen. Foto: Hanne Fabricius 2007Løvehoved i Valdemarsgade, Mathæuskirken Vesterbro. Foto Hanne Fabricius 2006Gråbrødretorv, Kringlegangen. Foto Hanne Fabricius 2006Brændevinsbrænderskilt i Teglgårdsstræde. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved i Valdemarsgade, Vesterbro. Foto Hanne Fabricius 2006Københavns Rådhus. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved som dørhammer på Slotsholmen 18-10-2006Brændevinsbrænderskilt i Teglgårdsstræde 2006Hundeporten i Vognmagergade. Foto Hanne Fabricius 2006

Velkommen 

Foredrag & byvandringer:

Mine bøger:

Børnebøger m.m.:

Diverse:

Hvem er jeg?

Kalender

Publikationer

 Øgledronningens forbandelse

Nyhedsbrev 

Fortællinger om København

Byvandringer

Gader og mennesker  bind 1 

København. Byen bag voldene

Industripublikation

København: fotos & historier Foredrag

Gader og mennesker bind 2

Børnesider Brugte bøger til salg
Historier fra Vesterbro Byvandringer for børn Industriartikler

Malerier & tegninger 

Links
Middelalder fotos Download bilag, folder m.m.  Istedgade-bog   Sweetdeal

Hundeporten i Vognmagergade. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved i Frederiksborggade. Foto Hanne Fabricius 2006Kiosken på Kultorvet. Foto Hanne Fabricius 2006Tyr i Frederiksborggade. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved i Valdemarsgade, Vesterbro. Foto Hanne Fabricius 2006Københavns Rådhus. Foto Hanne Fabricius 2006Rest af klokketræk på Gråbrødretorv. Foto Hanne Fabricius 2006Wiedewelts løve på Reberbanen. Foto: Hanne Fabricius 2007Løvehoved i Valdemarsgade, Mathæuskirken Vesterbro. Foto Hanne Fabricius 2006Gråbrødretorv, Kringlegangen. Foto Hanne Fabricius 2006Brændevinsbrænderskilt i Teglgårdsstræde. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved i Valdemarsgade, Vesterbro. Foto Hanne Fabricius 2006Københavns Rådhus. Foto Hanne Fabricius 2006Løvehoved som dørhammer på Slotsholmen 18-10-2006Brændevinsbrænderskilt i Teglgårdsstræde 2006Hundeporten i Vognmagergade. Foto Hanne Fabricius 2006

 

 

Download en folder om booking af private byvandringer

i pdf: Her

i word: Her

 

Priser:

Firmaer på op til 20 personer: 3500,- kr.

Er I flere, så kontakt mig venligst og få et tilbud.

 

Varighed: 1½-2 timer

 

Byvandringer

hanne@tyra.dk / 41 47 97 06

 

 

Bookes her:

hanne@tyra.dk / 41 47 97 06

 

 

Nyt!!

Jeg laver også kanalrundfarter,

hvis I selv sørger for at booke en båd

Læs mere:

www.canaltours.dk/lej_en_baad/hanne_fabricius

 

 

Institutioner, skoler, bogcafeer m.fl.:

Prøv eventuelt at søge penge hos

Statens Kunstråd:

 

Huskunstnerordningen:

www.kunst.dk/litteratur/tilskud-litteratur/soeg-tilskud/tilskud/huskunstnerordningen/

 

 Forfattercentrum:

www.kunst.dk/litteratur/tilskud-litteratur/soeg-tilskud/tilskud/forfattercentrum-10-aarlige-frister/

Download en folder om foredrag & byvandringer på Vesterbro

Her

 

Enkeltpersoner og private grupper på

under 10 personer

henvises generelt til mine

AOF og FOF byvandringer,

som I kan finde her:

Kalender

 

Men jeg laver skam også byvandringer for mindre grupper.

Beregn ca. 200,- kr. pr. person,

eller ring og få et tilbud.

 

                     

 

 Ud fra nedenstående byvandringer kan jeg:

                        *    Skræddersy en byvandring efter jeres ønsker.

                        *    Lave en kombinationsbyvandringer fra bydel til bydel

                        *    Lægge listige drikkestop ind i byvandringen

 

Bemærk!

Ved museer o.a. andre besøg skal I selv lægge billetprisen oven i

Byvandringer

I middelalderens og renæssancens København

Foto: Hanne Fabricius 2009

 

 

Kong Hans - Kalkmalerier: Skjoldfrisen fra første halvdel af 1400-årene

Under Christiansborg ligger ruinerne af den borg, som biskop Absalon opførte i 1167 samt resterne af Københavns Slot, der eksisterede fra slutningen af 1300-tallet og frem til 1730´erne. Vi går gennem ruinerne og hører historier fra borgen bl.a. om kongedatteren Leonora Christina, der sad fanget i Blåtårn i næsten 22 år. Bagefter spadserer vi rundt i resterne af Christian 4.s Tøjhushavn og ser de historiske bygninger, som stadig er mere eller mindre bevaret i den ”gamle krigshavn”: Tøjhuset, Bryghuset, Galajhuset, Kunstkammeret og Proviantgården.

Tegning af borgene af Lykke Ingeborg Mitchell 2008 fra:

Gader og mennesker bind 2

Kan også bestilles: hanne@tyra.dk  

 

Fra Kong Valdemars vandmølle til Amagerbøndernes Torv

 

Først i 1673 blev Vandkunsten et torv. Indtil da var her en mølledam og flere møller i området. Fra  Vandkunsten følger vi byens 1100-tals befæstning frem til Gammeltorv, og undervejs fortælles om byens og markedspladsens udvikling gennem middelalderen.

Vi drejer op ad Nørregade til Bispegården, som kan besøges alle dage undtagen i weekenden, og fortsætter forbi Universitetet og Vor Frue Kirke.

På Gråbrødretorv hører vi om byens gråbrødrekloster fra midten af 1200-årene, og drejer videre hen til byens andet kloster, der i dag står bevaret med to ud af fire fløje.

Vi slutter på Amagertorv, der var byens fisketorv, og hvor færgelejet lå ved Store Færgestræde.

 

Mødested:

Vandkunsten ved springvandet

 

Middelalderens og renæssancens farverige København

Kun for private byvandringer.

 

En tur gennem København med fortællinger om dét København, der eksisterede før den store brand i 1728. Hvem boede i byens gader? Hvad hed man?

Boede skomagerne i én gade og slagterne i en anden?

Hvad er en rebslager, en plattenslager, en kålkone og en bartskærer?

Vi hører om byens mange rådhuse og torve. Om drikkeboderne, bryggergårdene og byens herberger. Om kjødmangernes slagterboder i Købmagergade, og om befæstningen med de mange tårne

 

Mødested:

Kan tage udgangspunkt omtrent hvor som helst i indre by

 

Fra Skt. Gertrud til Kongens Vingård

 

I middelalderen hed hele området fra Kultorvet til Gothersgade Rosengården, og her lå Skt. Gertruds hospital, kapel og kirkegård.

Vi hører om Nørreport, der lå for enden af Nørregade. Om Skidentorv (Nørretorv) og Skidenstræde (Krystalgade). Gennem Åbenrå og Vognmagergade fortælles om Brøndstrædekvarteret, værtshusene  og de lette damer. Ved Gammel Mønt hører vi om Skt. Clare Kloster, der blev Mønt, og om Christian  4.s gjethuse (kanonstøberier).

Vi slutter foran Skt. Nikolaj Kirke, hvor vi hører om Kong Hans´ Vingård.

 

Mødested:

Nørreport ud for Fiolstræde

 

Slotsholmen:

Fra biskop Absalons borg til kongernes slot

 

Under Christiansborg ligger ruinerne af biskop Absalons borg opført fra 1167-71 og nedrevet 1369 samt resterne af Københavns Slot, fra 1380´erne til 1731.

Vi går gennem ruinerne og hører historier fra borgenes tid.

Hvis der er tid tilovers, slutter vi af i resterne af Christian 4.s Tøjhushavn og ser de historiske bygninger, som  stadig er mere eller mindre bevaret i den ”gamle krigshavn”: Tøjhuset, Bryghuset, Galejhuset, Kunstkammeret  og Proviantgården

 

Mødested:

Slotspladsen ved Rytterstatuen

 

Entre til besøg i ruinerne skal lægges oven i prisen

 

 

 

Vi mødes på Nikolaj Plads og hører om området syd for kirken. Her lå skibsværftet på Bremerholm fra omkring 1500, og her opførte Christian 4. Skipperboderne for Holmens faste stok fra 1614. Vi kikker på Bremerholms gamle ankersmedje fra 1563, der senere blev omdannet til Holmens Kirke, og resterne af den lange gule reberbane og sejlhuset - begge fra sidste halvdel af 1500-tallet. Vi slutter i de gamle "strandstræder".

Foto: Hanne Fabricius 2007

Vi mødes på Nikolaj Plads og går ned i gaderne syd for Nikolaj Kirke, hvor Christian 4. opførte Skipperboderne for Holmens faste stok fra 1614. Vi passerer Lille Kongensgade, hvor Kongens Boder blev opført i starten af 1500-årene til dem, der var i kongens tjeneste. Og går gennem Pistolstræde, der er den eneste af de gamle 1600-tals gyder, der endnu eksisterer. Vi fortsætter gennem Borgergade, hvor de sløjfede gader: Helsingørgade og Prinsensgade udpeges. Undervejs fortælles om Møntergården, der nu er opført i Den Gamle By i Århus, om prostitutionen, og om Christian 4.s rundkirke Sankt Anna Rotunda. Vi slutter i Nyboder.

Foto: Hanne Fabricius 2007

 

Langs Københavns middelalderhavn

- Søfolk, drikkeboder og Hanseatere -

 

Vi vandrer langs byens gamle havn fra Kgs. Nytorv, gennem Vingårdsstræde og til Magstræde, hvor byens offentlige lokum var i 1500-årene. Der fortælles om byens to store brande i 1728 og 1795, der lagde store dele af byen øde. Vi møder islændingen Jon Olafsson, der var bøsseskytte på Tøjhuset under Christian den 4, og hører om den kongelige vingård, badstuerne og havnelivet.

 

Mødested: Kgs. Nytorv foran Magasins Hovedindgang

Rundt om Københavns middelalderbefæstning

 

Vi starter i Vartovs Grønnegård, der ligger oven på 1200-tallets befæstning. Herefter vandrer vi hele vejen rundt langs middelalderbefæstningen med de om- og tilbygninger, den fik gennem tiden.

Undervejs fortælles om de mange havne- og landtårne, om byportene og om 1600-tals-befæstningen i H.C. Ørsteds-parken.

Vi ender på Kongens Nytorv og hører om landets største middelalderlige befæstningsudgravning.

 

Mødested:

Farvergade: Vartov Grønnegård

(Turen tage ca. 2½ timer)

 

 

Orlogsværftet på Bremerholm

 

Vi mødes på Nikolaj Plads og hører om området syd for Nikolaj kirke. Her lå  skibsværftet på Bremerholm fra omkring 1500, og her opførte Christian 4.  Skipperboderne for Holmens faste stok fra 1614.

Vi kikker på Bremerholms gamle ankersmedje fra 1563, der senere blev omdannet til Holmens Kirke, og resterne af den lange gule reberbane og Sejlhuset - begge fra sidste halvdel af 1500-tallet.

Vi slutter bag Charlottenborg ved den gamle botaniske have .

 

Mødested:

Nikolaj Plads ved tårnet

 

Læs beskrivelsen af Bremerholm her

 

Fra Skipperboderne til Nyboder

Vi mødes på Nikolaj Plads og hører om Christian 4.s Skipperboder, der fra 1614-1795 lå syd for kirken.

Vi passerer Lille Kongensgade, hvor Kongens Boder blev opført i starten af 1500-årene til dem, der var i kongens tjeneste. Vi går gennem Pistolstræde, der er den sidste af de gamle 1600-tals gyder, og fortsætter ud gennem Borgergade, hvor Møntergården, der nu er opført i Den Gamle By i Århus, Vi slutter i Nyboder ved Sankt Pauls Kirke.

 

Mødested:

Nikolaj Plads ved tårnet

 

 

På Kongens Nytorv fortælles om befæstningen, der lå her indtil 1647. I Nyhavn udpeges 1600-tals husene, og gennem det gamle strandstræder hører vi om området uden for Østervold. Vi passerer Amalienborg og hører om,  da operahuset brændte på "Sophie Amalienborg" i 1689. Vi hører om det forsvundne Sankt Annæ kapel, og om Sankt Annæ Bro og Skanse, Toldboden, Svovlhuset og Operahuset. Vi slutter i Nyboder.

Foto: Hanne Fabricius 2007

 

Allerede i middelalderen omtales Revshalen og Grønnegård Havn. I 1618 grundlagde Christian 4. en bydel på de små holme, der efterhånden blev fyldt op til dét Christianshavn, som vi kender i dag. Vi mødes foran Børsen og hører om dæmningen under Børsen, Børsgraven, husrækken ”De Syv Søstre” og Knippelsbro. På Christianshavn går vi gennem Strandgade og rundt ved volden. Vi kikker på gamle bygninger og baggårde, og undervejs fortælles om de private 1600-tals havne og huse, møllerne og meget mere.

Fotos Hanne Fabricius

Kanalrundfart

Læs mere her

Vi mødes på Slotsholmen oven på Absalons gamle borg, hvorfra vi følger sporene efter middelalderens København. Undervejs hører vi om byens befæstninger, havnen, handelen og om gaderne med navne efter erhverv og håndværk. Vi passerer kirker, klostre og badstuer og slutter midt i det ældste handelspladsområde ved den forsvundne Sankt Clemens Kirke.

Fra Nyhavn til Nyboder

- Eller omvendt

Christian 4.s Ny-København

 

Vi starter ved Mindeankeret foran Nyhavn og hører om befæstningen på Kongens Nytorv, der lå her indtil 1647 og om byens udvidelser ud i Christian 4.s Ny-København.

Vi går gennem Nyhavn og ser de gamle 1600-tals huse, rundt om Lille Strandstræde til en 1600-tals gård med et trappetårn i bindingsværk. Vi hører om området uden for Østervold, om  det forsvundne Sankt Annæ kapel,  Sankt Annæ Bro og Skanse, Toldboden, Svovlhuset og om operahusets brand på "Sophie Amalienborg" i 1689.

 

Mødested: Ankeret ved Nyhavn

Eller

Mødested: Sankt Pauls Kirke i Nyboder

 

Fra Børsen til Christianshavns Kanal

- Svalegange og gamle boder

 

Allerede i middelalderen omtales Revshalen og Grønnegård Havn.

I 1618 grundlagde Christian 4. sin bydel. Vi mødes foran Børsen og hører om dæmningen under Børsen, Børsgraven, husrækken ”De Syv Søstre”, der indtil 1901 lå foran Knippelsbro.

På Christianshavn går vi gennem Strandgade og  Wildersgade og kikker på gamle bygninger og baggårde. Undervejs fortælles om de private 1600-tals havne og huse,

 

Mødested:

Børsen på Børsrampen

 

Dét København, du ikke ser

- En anderledes kanalrundfart -

 

Normalt fortæller guiderne om alt det, du ser, når turen går gennem Københavns havn og kanaler.

Men dét gør jeg ikke.

 

Selv om mange af bygningerne er væk i dag, så er det spændende at høre om Københavns udvikling set fra vandsiden.

Undervejs fortæller jeg om middelalderens og renæssancens havneområder fra Absalons by til  Christian 4.s hovedstad.

 

I bestemmer selv om I vil have en 1- eller 2-timers tur gennem Københavns havn.

www.canaltours.dk/lej_en_baad/

hanne_fabricius

 

Mødested: I finder det havnestop, der passer jer bedst, og lejer en båd.

Min pris er kun for guidningen.

 

 

På sporet af biskop Absalons København

 

Vi mødes på Slotsholmen oven på Absalons gamle borg, hvorfra vi følger sporene efter middelalderens København. Undervejs hører vi om byens befæstninger, havnen, handelen og om gaderne med navne efter erhverv og håndværk. Vi passerer kirker, klostre og badstuer og slutter midt i det ældste handelspladsområde ved den for længst forsvundne Sankt Clemens Kirke.

 

 

Mødested:

Slotspladsen ved rytterstatuen (Højbro Pladssiden)

 

Byvandringer

På Vesterbro

Det lystige Vesterbro til Den Sorte Hest

 

Vi mødes på Vesterbros Torv, hvorfra vi går forbi det Kgl. Kjøbenhavnske Skydeselskab bygning fra 1787. og ned i Skydebanehaven. Vi går tilbage ad Westend til Vesterbrogade, hvor vi hører om den offentlige prostitution. Mod gæstgiveriet Sorte Hest passerer vi pesthuset og pestkirkegården mellem Valdemarsgade og Enghavevej, slår et smut ind til slagtergårdene på Enghavevej, forbi retterstedet og Amerika-møllen og slutter af ved Tvedes bryggeri og gæstgiveriet Sorte Hest.

 

Mødested: Vesterbros Torv

 

 

Ind til byen:

Fra Valby Bakke mod Vesterport

 

En vandretur langs den gamle, bugtede landevej fra før 1770´erne ind mod Rådhuspladsen, hvor Vesterport stod indtil 1857. Undervejs fortælles om de steder, som vi passerer: Den gamle landevej, gæstgivergårdene med hestenavnene, forsvundne vindmøller, retterstedet, slagtergårdene, pesthuset og dets kirkegård, forlystelseshaverne, Vesterbros Morskabsteater, skydebanen, reberbanerne, Trommesalen, Christian den 4.´s Retrenchement med Rosenåen.

 

Mødested: Rahbeks Allé ved Bakkehuset

 

Turen slutter enten på:

1. Vesterbros Torv (1½-2 timer)

2. Rådhuspladsen (2½-3 timer)

 

 Fra Halmtorv til Halmtorvet

 

Fra 1700-årene lå byens halmtorv på Rådhuspladsen. Vi hører om Vesterport og de første Vesterbroere, der var slagtere, rebslagere, møllere og værtshusholdere. Langs Vesterbrogade fortælles bydelens gamle forlystelsessteder, og vi kikker på den gamle dansesalon Valkyrien fra 1876.

Ved Viktoriagade drejes ned ad Abel Cathrines Gade, og vi følger Christian den 4.´s ydre fæstningslinje fra 1620´erne, der hed Retrenchementet.

Vi slutter på det ”nye” Halmtorv foran Den Brune Kødby, der i dag er blevet et mondænt caféområde.

 

Mødested: Rådhuspladsen foran Rådhuset

 

Det lystige Vesterbro mod Frederiksberg

 

I 1619 fik borgmester Mikkel Vibe tilladelse til at drive krohold og lave en skydebane på Vesterbro. Det er den ældste, kendte bevilling på Vesterbro, og kroen fik senere navnet Grønne Hest. Vi hører om Vesterbros Morskabsteater og Pjerrot, om ølhallerne, danse- og sangerindesalonerne, varieteerne og gæstgiverierne. Vi ser ølhallen Thors Hal, og værtshustavlen fra den Lille Fortun. Turen afsluttes på Sankt Thomas Plads, hvor Georg Carstensen lidt længere ude ved Frederiksberg allé i1857 opførte forlystelsesstedet Alhambra som en pendant til Tivoli i ren maurisk stil.

 

Mødested: Vesterbros Torv

 

 

Dans i det gamle Figaro

 

Det muntre og Mørke Vesterbro

 

Historien om gæstgiverne, værtshusene, sangerinde- og dansesalonerne, forlystelseshaverne og de lette damer.

Vi besøger ølhallen Thors Hal fra 1861 og traver igennem Viktoriagade, og et stykke af  Istedgade. Undervejs fortælles om restaurationerne tilbage fra sidste del af 1800-tallet og de mørke sider af bydelens værtshusliv, og om  byens gamle pesthus, der endte sine dage som dansebule.

 

Mødested: Vesterbros Torv

 

Istedgade

overgi´r sig aldrig!

 

I 2009 fyldte Istedgade 150 år. Gaden som alle har en holdning til fra Thyborøn til Gedser.

Vi hører historier fra da byens kvæg gik og græssede på Vesterbro, om Pesthuset, slagterne, værtshuslivet, hvor alle rullede hinanden. Om Ellehammer, der opfandt sin flyvemaskine i en af Istedgades baggårde, om Liva Weel, der voksede op oven på Jernstangen, om krigen og folkeopstanden i 1944 og om den stinkende Rosenå, der i dag ligger i rør under Istedgade og Abel Cathrines Gade.

 

Mødested: Reventlowsgade foran Hovedbanen lige ud for Istedgade

 

Se: Istedgade-bog

Forlystelsernes Vesterbrogade

 

En tur langs med den gamle landevej fra Vesterport til Vesterbros Torv. Undervejs fortælles om slagterne på Trommesalen, de tre hovedbanegårde, gæstgiverne, værtshusene, dansesalonerne og de lette damer. Vi besøger dansesalonen Valkyrien fra 1876, ølhallen Thors Hal fra 1861, der senere blev til dansesalonen Figaro.

 

Mødested: Rådhuspladsen foran Rådhuset

 

 

 

 

 

Ophavsret: Fotos & informationer må ikke ikke bruges og distribueres i kommercielt øjemed uden skriftlig tilladelse.

Det gælder bl.a. i forbindelse med undervisning, foredrag, bøger, artikler, andre hjemmesider m.m. Hvis der bruges materiale i ikke-kommercielt øjemed, skal der altid indsættes en link til denne hjemmeside.

This site is designed and maintained by Hanne Fabricius © - Please do not copy or download anything whitout my consent.

                         Webmaster & Copyright: Hanne Fabricius 2008-2012 E-mail:  hanne@tyra.dk